Ses vi i Allinge? 

Verdo er med på Folkemødet 2024

Verdo sender igen i år en delegation til Bornholm for at deltage i Folkemødet. I finder os på Næsgaarden, hvor vi sammen med Dansk Fjernvarme afholder debatter, og så stiller CEO Jakob Flyvbjerg Christensen og divisionsdirektør Jesper Møller Larsen sig også gerne til rådighed for andres debatter.

01-05-2024

Som energikoncern er Verdo til stede på Folkemødet for at være en aktiv del af den grønne omstilling og fremme samarbejdet mod nye, fælles mål. Det gør vi i form af vores egne debatter på Næsgaarden ved Allinge, hvor vi fredag den 14. juni både er vært for en paneldebat om den grønne omstilling af varmeforsyningen og en debat om land sharing og land sparing. Begge debatter bliver professionelt og underholdende modereret af journalist Anders Breinholt (billedet).

Men vi vil også meget gerne bidrage med vores erfaringer og viden om den grønne omstilling i andres paneldebatter og øvrige netværksarrangementer. Derfor stiller to af vores profiler sig til rådighed med hver deres faglighed inden for blandt andet fremtidens energiforsyning, strategi og ledelse, energiselskabers rolle og ansvar i samfundet, digitalisering og grøn omstilling af hele forsyningskæden samt sektorkobling i praksis.

Mød CEO Jakob Flyvbjerg Christensen og divisionsdirektør Jesper Møller Larsen her.

Du kan læse mere ved at klikke på billederne.

Kom og deltag i vores debatter på Folkemødet

Er fremtidens varme røgfri?

Paneldebat om den grønne omstilling af varmeforsyningen og samspillet mellem el og varme. Journalist Anders Breinholt styrer slagets gang.

Hvor: Pension Næsgaarden, Løsebækgade 20, Allinge 
Hvornår: Fredag den 14. juni kl. 13.30 til 14.15 

Land sharing/Land Sparing - hvor skal vi være? 

Debat om land sharing og land sparing, og om hvordan energisektoren bedst passer ind i landskabet. Anders Breinholt er også her moderator af debatten.

Hvor: Pension Næsgaarden, Løsebækgade 20, Allinge
Hvornår: Fredag den 14. juni kl. 15.00 til 15.45

NB: Vi løfter inden længe sløret for vores paneldeltagere i begge debatter samt lidt flere detaljer om indholdet.

Vi glæder os til at se dig til et par spændende debatter over en kop kaffe eller et glas køligt hvidvin i Næsgaardens hyggelige have.

Kontakt os, hvis du vil vide mere om debatterne og booke Verdo's profiler 

Tine Martlev Pallesen

Kommunikations- og marketingchef

Bjørn Olsen

Presseansvarlig

Seneste nyheder hos Verdo-koncernen

Hold dig opdateret

Følg os på LinkedIn, så kan du følge med i de nyeste tendenser inden for udvikling af blandt andet teknisk infrastruktur .