Vandets Dag Vandløbet: Post 1 - Vandværket

På denne post introducerer vi eleverne til FN's verdensmål, og hvad de går ud på. Vi har særligt fokus på verdensmål #6, og eleverne får viden om, hvordan man vil sikre rent vand og sanitet til langt flere mennesker.
Eleverne lærer, hvordan de nemt scorer verdensmål i hverdagen - hvordan de passer godt på vores vand.
Den viden skal eleverne bruge, når de skal score verdensmål og fortælle, hvad de vil gøre for at hjælpe med at realisere verdensmål #6.
Alt I skal bruge til denne aktivitet er:
I 2015 blev statsministre og præsidenter fra hele verden enige om at arbejde for 17 mål - verdensmål, der inden 2030 skal gøre verden til et bedre sted at leve og bo. Et af målene er, at ingen mennesker må være fattige. Et andet mål er, at alle mennesker skal have lov til at tage en uddannelse. Et tredje mål handler om, at vi skal være gode ved klimaet.
Verdensmål nummer 6 er, at alle mennesker skal have adgang til rent vand og sanitet. Sanitet er for eksempel et toilet, et badekar eller en bruser. Rent vand er vand uden grums, affald, kemikalier og bakterier, som skader klimaet og gør dyrene eller os selv syge.
Vidste du, at vand fra hanen er 900 gange mere miljøvenligt end det vand, man køber på flaske i fx supermarkedet?
Smut en tur på sportspladsen eller i skolegården med en bold under armen og scor Verdensmål. Læreren står på mål og børnene sparker på skift på mål. Har I ikke et håndbold- eller fodboldmål i nærheden, kan I også bruge en basketballkurv.
Når en elev scorer mål, fortæller de, hvordan de kan hjælpe med at nå Verdensmål #6. Hvad gør de allerede i hverdagen for at passe på vandet, og hvad kunne de måske blive bedre til?