Udskiftning af jordledning til din ejendom
Vi udskifter de gamle vandforsyningsledninger, og vi får brug for din hjælp
Når vandrør når en vis alder, kan der både opstå utætheder og propper, der kan give vandet et betydeligt lavere tryk og et grumset udseende. Derfor skifter vi løbende de gamle vandforsyningsledninger til nye og mere landtidsholdbare plastledninger.
Inden vi går i gang med at udskifte ledninger, får du som kunde besked, hvis din vej og ejendom bliver berørt af projektet. Er din jordledning ikke lavet af plast, skal du selv stå for udskiftningen af ledningen fra vejen og ind til din ejendom. Læs mere længere nede på siden.
Vi tager hensyn, når vi graver
I forbindelse med gravearbejdet på vejen bestræber vi os på at vise hensyn og skabe mindst mulige gener. Det gør vi blandt andet ved at begrænse opgravningen, og vi genetablerer stedet, så det er i samme stand som før projektstart. Desuden vil det altid være muligt at komme fra og til sin ejendom med bil.
Når vi udskifter rørene bliver det i en kortere periode i løbet af en dag nødvendigt at lukke for vandet. Du vil blive varslet et par dage inden via SMS.
De nye plastrør
De nye plastrør er fremstillet af det holdbare materiale, polyethylen, der ikke beskadiges så let, når jorden sætter dig, som på de gamle ledninger. Samtidig er de nye rør glatte indvendigt, hvilket gør, at vandets indhold af kalk og jern har sværere ved at sætte sig fast og danne belægning.
Igangværende og planlagte gravearbejder
Her finder du en oversigt over, hvornår vi har planlagt at komme til din vej. Du kan også se vores igangværende projekter.
NB: Ugerne er vejledende.
Hvor | Hvad | Hvornår |
Sct. Peders Gade | Renovering | Uge 4 - 22 |
Vester Alle | Renovering | Uge 4 - 22 |
Borgmestervangen | Renovering | Uge 4 - 22 |
Reisersensvej | Renovering | Uge 4 - 22 |
Gethersvej | Renovering | Uge 4 - 22 |
Solsortevej | Renovering | Uge 24 - 51 |
Fuglebakken 53-93 + 40+76 | Renovering | Uge 24 - 51 |
Nattergalvej 16-22 + 19-23 | Renovering | Uge 24 - 51 |
Nattergalvej 3-17 + 4-14 | Renovering | Uge 24 - 51 |
Svanevej | Renovering | Uge 24 - 51 |
Lodsejervej | Renovering | Uge 24 - 51 |
Husk dette INDEN vi skifter jordledning i din vej
Har du fået besked om, at vi kommer til din vej, skal du senest 14 dage inden projektstart oplyse os om følgende:
• Det nuværende materiale af din jordledning, og hvor ledningen kommer ind i din ejendom.
• Kontaktoplysningerne på dit valgte VVS-firma - så vi kan koordinere arbejdet.
Mailen sendes til vand@verdo.com
Skal din jordledning udskiftes? Så udfyld formularen
Brochure: Skift din jordledning
I brochuren kan du læse mere om, hvorfor du bør skifte din gamle jordledning.
Værd at vide om udskiftning af jordledning
-
Hvorfor udskifter I vandledningen på min vej?
Når vandrør når en vis alder, kan der både opstå utætheder og propper, der kan give vandet et betydeligt lavere tryk og et grumset udseende. Derfor udskifter vi i den kommende tid de gamle vandforsyningsledninger til nye og mere landtidsholdbare plastledninger.
-
Hvor kan jeg se, hvornår I kommer til min vej?
På siden om udskiftning af jordledning på verdo.com kan du få et overblik over planlagte og igangværende projekter. Når vi nærmer os din vej, vil du modtage et brev i din postkasse med angivelse af de præcise uger, arbejdet foregår. Vi varsler dig typisk også halvanden til to måneder inden, vi starter arbejdet.
-
Hvorfor skal jeg betale for udskiftningen af jordledningen ind til min ejendom?
Jordledninger er private og ejes af ejendommens ejer. Derfor skal de ligeledes vedligeholdes af ejendommens ejer. Det samme gør sig gældende for vandinstallationer med undtagelse af vandmåler, som er Verdo's ejendom. Verdo Vand har derimod forsyningspligten og sørger for stikledningen og -ventil ind til skel. Se illustration herunder.
-
Kan I anbefale et VVS-firma til at stå for udskiftningen af jordledning?
Nej, det må vi ikke.
-
Hvad koster det at få etableret en målerbrønd?
Det koster mellem 8.000-10.000 kr. inklusiv moms (komplet med montage og nedgravning). Dertil kommer evt. ekstra omkostninger ved belægning, hegn, adgang med maskiner, osv.
-
Hvad koster det at få udskiftet jordledningen til mit hus i forbindelse med Verdo’s vand-projekt på min vej?
Priseksempler:
Senarie 1 – ca. 5 meter jordledning til alm. kælder (med frostsikker/tilstrækkelig jorddækning) inkl. gennemføring/diamantboring, entreprenør, materialer og vvs. ca. 8.000-10.000 kr. inkl. moms
Senarie 2 – ca. 5 meter jordledning i 1.planshus uden kælder eller hus med kælder uden tilstrækkelig jorddækning inkl. gennemføring/diamantboring, entreprenør, materialer og vvs. ca. 10.000-12.000 kr. inkl. moms
Jordledning koster ca. 300 kr. ekskl. moms pr. meter
Huller ca. 1.500 kr. i jord - og 2.000 kr. hvis der er belægning (ekskl. moms).
-
Hvor lang tid tager gravearbejdet typisk på en vej?
Det tager typisk 3 til 6 uger at færdiggøre en hel vej (afhængig af antal huse og længden samt årstiden).
-
Reetablerer I vejen og området efter gravearbejdet?
Vi genetablerer kun fortov og vej på de steder, hvor vi har gravet det op. Vi efterlader det i samme stand som før og udskifter naturligvis fliser, hvis de knækker. Men der vil ikke være tale om et helt nyrenoveret fortov, når vi er færdige. Ca. 1-2 år efter vil vi sørge for nyt slidlag/asfalt på de steder, vi har haft gravet
-
Jeg kan ikke se, om min ledning er lavet af plast. Hvad gør jeg?
Hvis du er i tvivl, skal du selv kontakte et VVS-firma for at få løst opgaven.
-
Kan jeg komme ind med bilen til mit hus, når gravearbejdet står på?
Ja, fremkommeligheden for dig og din bil til og fra din ejendom vil ikke blive berørt under gravearbejdet. Vi vil eventuelt anvende køreplader, hvis det er behov for det.
-
Lukker I for vandet i forbindelse med gravearbejdet?
Når vi udskifter rørene på vejen, vil der i perioder være en midlertidig afbrydelse af vandet. Typisk 3 til 4 timer ad gangen (primært om formiddagen).
-
Stiller I en vandvogn eller andet til rådighed, når lukningen af vandet står på?
Nej, vi afbryder kun vandet kortvarigt. I maksimalt tre til fire timer ad gangen. Typisk en formiddag, hvor de fleste ikke er hjemme. Vi sender en SMS et par dage inden, vi lukker for vandet, så du har mulighed for at indstille dit forbrug herefter.
-
Varsler I lukningen af vandet på min vej?
Ja, vi sender dig en SMS et par dage inden, vi lukker for vandet.
-
Vandet ser urent ud lige efter udskiftningen. Er det sundhedsskadeligt?
Nej. Vi skyller vandledningen grundigt igennem, inden vi sætter den i drift igen. Det første vand fra hanen kan dog godt være lidt grumset at se på. Men det er ikke sundhedsfarligt, og vandet får hurtigt sit normale udseende igen.
-
Jeg kan ikke finde et svar på mit spørgsmål. Hvem skal jeg kontakte?
Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på vand@verdo.com
Ring +45 7010 0230
Åbningstider
Mandag - torsdag 8:00 - 16:00
Fredag 8:00 - 15:30
Du kan også skrive til os på kunde@verdo.com
eller via Facebook messenger.
- Find os på sociale medier: