Plugin hybrid og anhængertræk – hvad er mulighederne?

Har du generelt brug for at trække en trailer, campingvogn eller andet efter din bil, og du gerne vil gå i den elektriske retning, er plugin hybriden måske det rette valg. Læs med her og find ud af hvorfor og hvilke modeller, du kan vælge.

29-06-2023

Mange plugin hybridbiler har i dag mulighed for at montere anhængertræk. Plugin hybrid er designet til at kombinere fordelene fra den elektriske drivkraft og den almindelige forbrændingsmotor. Det giver øget fleksibilitet og alsidighed i forhold til transportbehovet, og derfor er der flere plugin hybridmodeller tilgængelige på markedet, der er udstyret med anhængertræk.

Den enkelte bilmodel kan have forskellige specifikationer og begrænsninger for anhængertrækkets kapacitet. Vi anbefaler derfor, at du altid gør dig bekendt med bilproducentens specifikationer og anbefalinger for den specifikke model, så du er helt sikker på, at den har kapacitet til anhængertræk og derudover eventuelle begrænsninger i forhold til vægt og køreegenskaber.

Vær generelt opmærksom på, at den elektriske rækkevidde og brændstoføkonomien bliver påvirket, når du sætter en anhænger eller andet efter en plugin hybridbil. Hvis du har planer om at bruge anhængertrækket regelmæssigt, kan det være en god idé at undersøge bilens ydeevne og specifikationer for at sikre, at den passer til dit transportbehov.

Når en plugin hybridbil kører med anhængertræk, påvirkes flere aspekter af bilens ydeevne og egenskaber. Den ekstra vægt medfører ekstra belastning på motoren, og det kan føre til et højere brændstofforbrug sammenlignet med kørsel uden trailer eller andet bagved. Den forbrugte brændstofmængde afhænger af anhængerens vægt, aerodynamik og din kørestil.

Når en plugin hybrid kører med en anhænger, vil den elektriske rækkevidde blive reduceret. Det skyldes, at den ekstra belastning kræver mere energi, hvilket fører til et øget forbrug af brændstof og mindre mulighed for at køre i ren elektrisk tilstand.

Ligesom biler med ’almindelige’ brændstofmotorer bliver også plugin hybridbilen påvirket af kørsel med ekstra vægt. Det gælder for eksempel bilens stabilitet, acceleration og bremseevne. Den ekstra vægt kan gøre bilen mere modtagelig for sidevind og ændre dens køreegenskaber især ved højere hastigheder. Den øgede vægt påvirker ligeledes bremseevnen, så det kræver en længere strækning, før bilen bremser fuldstændigt.

Hvad kan plugin hybridbilen trække?

Her nedenfor finder du et udpluk af plugin hybridbiler og det, de må trække. Vælg et fabriksgodkendt anhængertræk og følg i det hele taget bilproducentens anvisninger.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan det forholder sig med mulighederne for anhængertræk for forskellige typer elbiler, kan du læse mere her.

0 kg

BMW 225xe
BMW 330e (2016-2019)
BMW 530e (-2020)
Kia Optima Sedan PHEV
Mini Countryman SE
Porsche Panamera E-Hybrid
Toyota Prius Plug-in

750 kg

BMW 330e (2019-2020)
BMW X1 xDrive25e
Hyundai Ioniq PHEV
Renault Captur E-Tech

1.200 kg

DS 7 Crossback

1.300 kg

Kia Niro PHEV

1.350 kg

Hyundai Tucson

1.400 kg

Audi A3 e-tron (modelår 2020)
Audi Q3 TFSI e

1.500 kg

BMW 330e (20210)
Ford Kuga PHEV (10/2020-)
Kia Optima SW PHEV
MG EHS
Mitsubishi Outlander PHEV
Seat Leon eHybrid
Skoda Octavia iV
Toyota RAV4 Plug-in Hybrid
VW Golf eHybrid 
VW Golf GTE 

1.600 kg

Mercedes-Benz A 250 e
Mercedes-Benz B 250 e
Mercedes-Benz C 350 e
Mercedes-Benz CLA / CLA Shooting Brake 250 e
VW Passat GTE
VW Arteon / Arteon Shooting Brake

1.700 kg

BMW 530e Sedan og Touring

1.800 kg

Volvo XC40 T4 & T5
Mercedes-Benz GLA 250e
VW Tiguan e-Hybrid

2.000 kg

Audi A6 TFSIe
BMW X3 xDrive30e
Mercedes-Benz GLC 350 e
Mercedes-Benz GLE 500 e 
Volvo V60 T6/T8

2.100 kg

Mercedes-Benz E300 de
Volvo XC60 T8
Volvo S/V90 T8

2.400 kg

Volvo XC90 T8

2.700 kg

BMW X5 xDrive40e og xDrive45e

3.500 kg

Mercedes-Benz GLE 350 de 
Porsche Cayenne E-Hybrid

(Kilde: fdm.dk)

 

Kontakt os i dag og lad os starte dialogen