Fra benzin/diesel til el: 3 gode grunde til at skifte til en elbil, og hvordan du forbereder dig bedst

Overvejer du at skifte din benzin-/dieselbil ud med en elbil? Stadig flere ser de mange fordele ved at køre elektrisk, men hvorfor giver det god mening? Det får du svaret på her, og vi giver dig også nogle enkelte tips til, hvordan du bedst forbereder dig. Men først de 3 gode grunde:

23-05-2023

1. Miljø og klima

Elbiler bidrager til at reducere luftforurening og CO2-udledning. Når du kører på el i stedet for fossile brændstoffer, reducerer du direkte udledningen af skadelige stoffer, der forurener miljøet og bidrager til klimaforandringerne. Ved at skifte til en elbil kan du spille en aktiv rolle i at reducere dit CO2-fodaftryk.

I løbet af hele bilens levetid udleder elbilen omkring halvt så meget CO2 som en gennemsnitlig benzin- eller dieselbil ifølge beregninger fra Klimarådet. Når du er på vejen, udleder elbilen ikke CO2, men vi er desværre endnu ikke nået så langt i forbindelse med produktionen af bil, batteri og strøm – men jo grønnere vores strøm bliver, jo grønnere bliver også elbilen i drift, så er også med til at reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer.

2. Økonomiske fordele

Elbiler har måske nok ved første øjekast en dyrere købspris, men de kan til gengæld spare dig penge på langt sigt. De har lavere driftsomkostninger, fordi el normalt er billigere end benzin eller diesel, og som en ekstra bonus er der ofte skatte-/afgiftsmæssige fordele forbundet med at køre elbil, og forsikringspræmierne er lavere. I mange byer kan du også parkere gratis på de særligt afmærkede p-pladser for elbiler.

Derudover er elbiler generelt billigere at vedligeholde, da de har færre bevægelige dele, der kan gå i stykker, og de kræver ikke regelmæssige olieskift.

3. Køreoplevelse og innovation

Elbiler har en topmoderne teknologi og giver en helt unik køreoplevelse. De er kendt for deres støjsvage drift, hurtige acceleration og ’glidende’ køreegenskaber. Derudover er elbiler ofte udstyret med avancerede funktioner som regenerativ bremsning, digitalt infotainment-system og mulighed for at tilslutte til andre enheder. Når du skifter til elbilen, åbner du døren til spændende teknologi og en mere behagelig køreoplevelse.

Og den teknologiske udvikling løber stærkt. Batterierne bliver bedre og bedre, og du kan køre længere og længere på en opladning, som efterhånden tager kortere og kortere tid.

Vi har naturligvis alle vores individuelle behov, og vores omstændigheder varierer. Derfor er det også altid vigtigt at undersøge og sammenligne forskellige elbilmodeller for at finde den, der bedst matcher dine krav til rækkevidde, opladning og budget.

Ny elbilist - hvordan forbereder du dig bedst?

Her er nogle områder, som du bør se nærmere på, inden du vælger elbilen for første gang.

Rækkevidde

Vælg en bil, der matcher dit daglige kørselsbehov og husk at tage højde for dine længere ture. Vær realistisk når du sætter dit kørselsbehov.

Opladning

Tjek opladningsmulighederne i dit lokalområde og find ud af, om du kan sætte en ladeboks op derhjemme.

Omkostninger

Salgsskiltet på bilen har måske nok en høj pris, men på den lidt længere bane opnår du besparelser. Husk dog altid at se på de samlede omkostninger for både bil, opladning, forsikring og drift.

Køreegenskaber

Som med alle andre biler er det altid en god idé at testkøre de modeller, du har udset dig – og særligt når det er første gang, så du kan få en god fornemmelse af, hvad der er vigtigt for dig.

Kontakt os i dag og lad os starte dialogen