Assentoft - Tilslutningspriser

  • Fjernvarmen kommer til Assentoft
  • Hold dig opdateret på status for etableringen
  • Tilkendegiv at du ønsker fjernvarme

Hvad koster det at få fjernvarme i Assentoft?

Når du skifter til fjernvarme, er der primært tre omkostninger, du skal regne med:

Tilslutning

Vi fører fjernvarmerør frem til din adresse og lægger en stikledning ind til din bolig.

I Assentoft forventer vi at tilslutningsprisen bliver 30.000 kr. for de første 20 meter stikledning inden for skel. Herefter 675 kr. pr. løbende meter.

Hertil kommer et årligt konverteringstillæg på 1.750 kr. i 5 år 

- Venter du derimod til efter, vi har gravet forbi din bolig, kommer der et tillæg på 10.000 kr., fordi vi skal udføre arbejdet i to omgange.

Så bestil fjernvarme til din bolig, inden vi har gravet forbi dig.

Fjernvarmeunit og montage

Det er din VVS’er, der står for at udskifte gas- eller oliefyret med en fjernvarmeunit inde i huset. Kontakt din VVS-montør for at få en samlet pris på fjernvarmeunit og montering.

Afkobling af eksisterende anlæg

Bemærk, at der også kan være udgifter forbundet med at fjerne dit nuværende anlæg, lukke mur eller tag efter aftræk og afkoble gasfyret.
Der kan også være et gebyr til gasselskabet for afkobling af gasledningen til ejendommen. Der kan søges om tilskud til at dække dette gebyr her.

Se seneste fjernvarmepriser for Randers her

Se, hvor meget du kan spare 

  1. Tjek din besparelse, når du skifter fra olie eller gas til fjernvarme
Gå til varmeberegner

Søg afkoblingspuljen - sådan gør du

Det er afgørende, at du ikke opsiger din gasaftale eller ansøger om tilskud fra afkoblingspuljen, før du har fået en præcis dato for, hvornår fjernvarmen bliver tilsluttet til din bolig. Du vil modtage direkte besked fra os, så snart vi har kendskab til datoen.


Hvis du opsiger din gasaftale for tidligt, risikerer du at stå uden varme.
Det er vigtigt, at du ikke ansøger om tilskud, hvis afkoblingspuljen er tømt. I så fald vil din ansøgning blive afvist, og du vil ikke kunne ansøge igen.


Vent i stedet, indtil afkoblingspuljen åbner igen. Du kan stadig ansøge, selvom du allerede har fået fjernvarme. Det er opsigelsen hos Evida, der er afgørende.

Læs mere på Evidas hjemmeside