Assentoft - Nyheder
- Fjernvarmen kommer til Assentoft
- Hold dig opdateret på status for etableringen
- Tilkendegiv at du ønsker fjernvarme
Status på fjernvarmearbejdet i Assentoft:
Vil du holde dig opdateret om fjernvarmeudviklingen i dit område? Hver måned sender vi en status-mail ud til alle, der har udtrykt interesse. Denne mail giver dig de seneste nyheder og opdateringer om fjernvarme i dit lokalområde. Hvis du endnu ikke har tilkendegivet din interesse, er det ikke for sent! Du kan nemt tilkendegive din interesse her. Vi glæder os til at holde dig informeret.
Så er informationsmøderne om fjernvarmen gennemført - flot fremmøde med omkring 100 deltagere på vores webinar i onsdags (22 januar) Vi har fået optagelsen lagt tilgængelig på siderne her. Så du kan nu se eller gense informationsmødet.
Vi fik vist svaret på de fleste spørgsmål, der kom ind til os på chatten. Hvis I skulle brænde inde med et spørgsmål, så skriv endelig til os på varmeranders@verdo.com
På dette etapekort, kan de følge fremdriften på projektet, og se hvornår vi forventer at komme til etapen, hvor du bor. Nu begynder vi at fylde og grave i byens arealer - vi spærrer for udsyn, så pas nu på trafikken omkring vores huller og tracéer, og hvor de store maskiner færdes.
I har nok set at Storegade er spærret ved Netto: det gælder fra Volkmøllevej forbi kirken ned til Præstedammen. Cyklister og gående vil have mulighed for passage, mens biler skal ud på en mindre omvej. Beboerne på denne strækning er orienteret om kørselsforholdene, og har fået en særlig kørselstilladelse.
Har I forresten set artiklen om Assentoft på TV2ØJ? https://www.tv2ostjylland.dk/randers/det-er-meget-bekvemt, eller indslaget om projektet i nyhederne? https://www.tv2ostjylland.dk/nyheder/22-01-2025/1930/1901-22-jan-2025 (indslaget startertid: 07:12)
Husk at du på disse sider stadig kan finde dias af præsentationerne fra vores informationsmøder.
Se eller gense vores informationsmøde fra onsdag den 22. januar 2025
Tak til alle, der deltog i infomødet i Assentofthallen. Vi er meget glade for den store opbakning og blev positivt overrasket over det høje fremmøde. Der var opstillet 420 stole, men vi måtte hurtigt finde flere stole frem, og mange fandt endda også plads på lægterne.
Vi håber, at I fik svar på de spørgsmål, I måtte have haft – ellers er I som nævnt på mødet meget velkomne til at henvende jer, så der ikke er nogen uklarheder i forbindelse med dit tilvalg af fjernvarme.
Her er en opsummering af de vigtigste pointer fra oplægget, som kan hjælpe jer videre med en nem procesopstart:
- Tilkendegivelse af interesse: Hvis I ikke kan huske, om I har tilkendegivet jeres interesse, kan I gøre det (igen) her: Tilkendegivelse, så I bliver registreret korrekt i vores system.
- Tidsplan og etape-oversigt: Vi får pt. mange spørgsmål om tidsplanen og hvornår vi kommer til hver af jer. Vi kan desværre endnu ikke svare på, hvornår vi graver forbi dit hus. Vi kan kun opfordre jer til løbende at holde øje med den overordnede etape-oversigt. Denne oversigt præciseres efterhånden som projektet skrider frem.
- Opstart af entreprenørarbejde: Entreprenøren begynder fra uge 3 at etablere materiel-pladserne og skurbyen på Storegade 2A.
- Afkoblingspuljen: Hvis I vil søge afkoblingspuljen, kan I gøre det hos Evida: Afkoblingsordning. Verdo kan ikke ansøge eller melde afkobling på vegne af jer. Husk, Evida er kun distributør. I bør opsige jeres gas-leverandøraftale, når I overgår til fjernvarme.
- Samarbejde med naboer: Tal gerne med din nabo eller flere på vejen om, at I sammen kan indhente tilbud fra VVS’er.
- Materialer og præsentationer:
- Vedlagt er oplæg fra Energitjenesten.
- Find vedlagte præsentation fra VERDO.
- Takstblad og Leveringsbestemmelser
Kommende webinar: Hvis I har brug for at høre vores oplæg om projektet, er der mulighed for at deltage på webinaret d. 22. januar her.
Mødet vil blive optaget, og senere blive tilgængeligt her, så I kan se eller gense oplægget. I kan med fordel stille spørgsmål til os her, da webinaret : Stil spørgsmål.
Endnu en gang tak for jeres deltagelse og engagement. Vi ser frem til at fortsætte dialogen og samarbejdet.
Her kommer en statusopdatering om vores projekt i Assentoft.
Vi har nu fundet entreprenøren for fjernvarmeprojektet, og vi ser frem til at komme i gang med arbejdet.
Husk, at vi holder et informationsmøde tirsdag den 7. januar 2025 fra kl. 18.30 til 20.30 i Assentoft Hallerne
I er også velkomne til at deltage i vores virtuelle informationsmøde onsdag den 22. januar 2025 kl. 19.00. I deltager ved at gå ind på www.verdo.com/informationsmøde Tilmelding til begge møder er ikke nødvendig. Vi håber at se jer! Glædelig jul og godt nytår!
Vi vil gerne informere jer om, at udbuddet for Assentoft udløb den 29. november. Siden da har vi været i fuld gang med at granske og evaluere de syv indkomne tilbud, så vi kan tage stilling til valget af entreprenør. Vi forventer at have kontrakten underskrevet inden jul.
Projekteringen af transmissionsledningen er i gang, og det forventes at blive sendt i udbud primo 2025.
Husk, at der er borgermøde i Assentoft Hallen den 7. januar kl. 18.30-20.30. Vi vil samtidigt oplyse, at der onsdag den 22. januar 2025 kl. 19.00 vil blive afholdt et online-møde: klik her for registrering
Invitation til Borgermøde om Fjernvarmeprojektet i Assentoft
Vi inviterer jer hermed til et borgermøde om det kommende fjernvarmeprojekt i Assentoft.
Mødet vil finde sted i:
- Assentofthallerne
- tirsdag den 7. januar 2025
- kl. 18:30 til 20:30.
På mødet vil vi præsentere projektets detaljer, tidsplan og de fordele, som fjernvarme vil bringe til lokalsamfundet. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål og komme med input til projektet.
Vi ønsker at sikre, at alle spørgsmål og bekymringer bliver besvaret på bedste vis. Derfor opfordrer vi til at indsende spørgsmål på forhånd via dette link - Dette giver vores projektledere mulighed for at forberede sig og give så grundige svar som muligt.
For dem, der er forhindret i at deltage i borgermødet, vil der være en chance mere på et Teams-møde. Dato og tidspunkt for Teams-mødet vil blive annonceret senere. Også her kan spørgsmål indsendes på forhånd via samme link.
Teams-mødet vil blive optaget, så det er muligt at se eller gense mødet, når det passer jer bedst.
Vi håber, at I vil tage jer tid til at deltage i mødet og blive opdateret om projektet.
Med venlig hilsen,
Verdo
Der er godt nyt om udrulningen af fjernvarme i dit område.
Vi har nu sendt udbuddet i licitation. Det betyder, at entreprenørerne har cirka 6 uger til at svare tilbage med et tilbud på entreprisen. Herefter vil vi nøje gennemgå de forskellige tilbud for at finde den helt rigtige entreprenør til projektet.
Borgermøde i starten af det nye år
Vi arbejder på at afholde et borgermøde umiddelbart efter årsskiftet. Mødet vil finde sted i Assentofthallen, hvor vi vil:
- Fremlægge projektet
- Vise en forventet tidsplan for etaper og opdeling
- Besvare jeres spørgsmål
Vi ser frem til at møde jer og informere yderligere om, hvad der kommer til at ske i Assentoft.
Vi står over for udfordringer med at finde en passende placering til den midlertidige forsyning og pumpestationen. Det er absolut nødvendigt at få afgjort denne problemstilling, da vi ikke kan afslutte udbudsprocessen eller lægge projektet i licitation, før Randers Kommune har godkendt vores placering.
Placeringen skal opfylde en række tekniske, miljømæssige og logistiske krav, som er afgørende for både projektets succes og bæredygtighed. Derudover vil placeringen påvirke, hvor entreprenøren kan starte gravearbejdet.
Vi gør alt, hvad vi kan herfra, for at nå en hurtig og stabil afgørelse omkring placeringen.
Verdo overtager fjernvarmeprojektet fra Assentoft Forsyning, og vi er nu i dialog med Energistyrelsen for at få myndighedernes endelige godkendelse af overtagelsen af fjernvarmeprojektet. Vi forventer et positivt udfald, hvorfor vi har sendt et nyt projektforslag til godkendelse hos Randers Kommune.