Danmarks femtestørste – miljøvenlige – fjernvarmeforsyning er et skridt nærmere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 11. juni som forventet godkendt Verdo’s overtagelse af Eniigs fjernvarmeforsyning i Herning og omegn. Nu udestår alene Energistyrelsens godkendelse af Eniigs overtagelse af Verdo’s elnet, for at handelen med Eniig kan blive endelig.

12-06-2019

Pressemeddelselse 12. Juni 2019

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 11. juni som forventet godkendt Verdo’s overtagelse af Eniigs fjernvarmeforsyning i Herning og omegn. Nu udestår alene Energistyrelsens godkendelse af Eniigs overtagelse af Verdo’s elnet, for at handelen med Eniig kan blive endelig.

Efter sammenlægningen kommer Verdo’s varmeforsyning i Randers og Herning til at omfatte en samlet årlig leverance af ca. 939 GWh miljøvenlig fjernvarme til 89.500 kunder fordelt på ca. 31.700 målere.

Varmeforsyningen er samtidig en af landets mest miljøvenlige. Mere end 97 procent af fjernvarmen produceres CO2-venligt på basis af biomasse og solenergi. I Herning er 97 procent af fjernvarmeproduktionen baseret på biomasse og solenergi, resten på naturgas og olie. I Randers produceres 99 procent af fjernvarmen på det biomassefyrede Randers Kraftvarmeværk.

I Randers og Herning er fjernvarme økonomisk og miljømæssigt en rigtig attraktiv opvarmningsform for både private og virksomheder. Det skal fjernvarmen blive ved med at være,” siger konstitueret administrerende direktør i Verdo, Morten Birch.

Fjernvarmen står overfor en række udfordringer med nye energiformer, stigende decentralisering og anvendelse af ny teknologi. Det er udfordringer, som løses meget bedre, når vi forener kræfterne,” siger Morten Birch.

Danmarks femtestørste varmeforsyning bliver formentlig en realitet efter sommerferien.

 

Fakta om fjernvarmen i Herning  
Antal målere 19.000
Hovedledning 354 km
Stikledning 264 km
Transmissionsledning 32 km
Årligt varmesalg 500.000 MWh
Omkostning for opvarmning af et standardhus på 130 kvadratmeter: 11.500 kr. (2019)  

Forsyning af Herning by samt omegnsbyerne med fjernvarme 80 procent af varmen købes fra
Ørsted (Herningværket), resten produceres på egne decentrale produktionssteder. 97 procent
af varmeproduktionen foregår med biomasse, resten på naturgas og olie

 

Fakta om fjernvarmen i Randers  
Antal målere 12.700
Hovedledning 290 km
Stikledning 214 km
Transmissionsledning 11 km
Årligt varmesalg 439.000 MWh
Omkostning for opvarmning af standardhus 130 kvadratmeter: 14.700 kr. (2019)  

Forsyning af Randers by. 100 procent af varmen købes fra Verdo Energy. 99 procent af varmeproduktionen
foregår med biomasse, resten på naturgas og olie.

Om Verdo

Verdo er en selvejende, forbrugerstyret energikoncern med hovedsæde i Randers. Siden 1905 har Verdo beskæftiget sig med el, vand og varme, men har også kommercielle forretningsområder som udvikling, etablering og service af grønne energianlæg, handel med bæredygtig biomasse og teknisk infrastruktur.

For yderligere information

Seneste nyheder fra Verdo