Gode råd til dig og din bolig i den kolde vintertid

Gode råd til din vand- og varmeinstallation 

Vinteren kan byde på mange udfordringer for både hus og beboere, men med de rette foranstaltninger kan du sikre, at dit hjem forbliver trygt, varmt og velholdt gennem de kolde måneder.

Vi starter med at give dig et par gode råd til, hvordan du passer bedst på din vandinstallation. Længere nede på siden finder du gode råd til, hvordan du får et sundt indeklima og optimal udnyttelse af fjernvarmen. 

Med disse tips og tricks vil vi hjælpe dig med at navigere gennem vinterens udfordringer, så du kan nyde denne hyggelige tid i et sikkert og behageligt hjem.

Her kommer et par gode råd til, hvordan du passer godt på din vandinstallation i den kolde vintertid. 

   

1. Hold øje med din vandinstallation

Sørg for, at din vandinstallation ikke fryser til ved at holde temperaturen på over 0 grader. 

2. Tjek dine ventiler 

Sørg for, at dine ventiler omkring vandmåleren virker – det gør du ved at åbne og lukke for den – gerne én til to gange om året, så den holdes i gang.

3. Vær opmærksom på din målerbrønd - hvis du har sådan en

Hvis du har en målerbrønd, så sørg for at det isolerede låg og selve installationen er intakt og frostfri. 

Generelt: Husk at holde øje med din måler. Her kan du få informationer på, om hvorvidt du har lækage eller vandbrud. Hvis du vil være sikker på, at du ikke har uønsket vandforbrug, kan du om aftenen, inden du går i seng, tjekke, at din måler ikke registrerer vandforbrug. 

Læs mere om målere her

SMS om brud, lækage eller lav temperatur

Som vand-kunde hos Verdo modtager du en SMS, hvis der er brud, lækage eller lav temperatur på din vandinstallation.

Gode råd til et sundt indeklima og optimal udnyttelse af fjernvarmen

1. Fordel varmen på flere radiatorer i din bolig

Sørg for, at opvarmningen fordeles ud på så mange radiatorer som muligt. Ved at de indstilles til at holde den samme temperatur, opnår du bedst udnyttelse af varmen. Når kolde rum adskilles, og opvarmningen fordeles, sikrer du en god afkøling af fjernvarmevandet.

2. Varm hele boligen op til mindst 16 grader i fyringssæsonen

En vigtig faktor i at opretholde et sundt indeklima er at holde en indendørstemperatur på mindst 16 grader. Dette reducerer risikoen for, at der dannes dug og kondens. På den måde skaber du et behageligt indeklima, forebygger fugtskader og undgår skimmelsvamp.

Spar på varmen i hverdagen 

Har du læst vores gode råd til, hvordan du kan spare på varmen i hverdagen? Få vores gode tips til at spare på varmen i dit hjem.