Hvad er grøn strøm?

 

Hvad er grøn strøm? 

Grøn strøm er strøm produceret på vedvarende energikilder som vindkraft, vandkraft, solenergi og biomasse. Fælles for energikilderne er, at de udleder minimalt CO2 sammenlignet med fossile energikilder som kul og gas.   

Er strømmen i min stikkontakt grøn? 

Både ja og nej. Selvom din elaftale siger grøn strøm, så kan du ikke være sikker på, at den strøm, der kommer ud af din stikkontakt, er grøn. Det kan ingen el-leverandør garantere. I Danmark har vi nemlig ét elnet, som el-producenterne sender deres strøm til – uanset om strømmen er grøn eller ej. Derfor bliver den sorte og grønne strøm så at sige blandet i elnettet, inden den sendes ud til forbrugerne.  
 

Hvorfor skal jeg vælge grøn strøm? 

Selvom du ikke er garanteret, at strømmen i din stikkontakt er grøn, så giver det stadig rigtig god mening at vælge en grøn elaftale. Men nu bliver det en smule teknisk.  

Det er nemlig sådan, at producenter af vedvarende energi får såkaldte oprindelsesgarantier for den strøm, de producerer klimavenligt. Garantierne sælger de sammen med den grønne strøm, vi som elselskaber køber. Oprindelsesgarantierne udstedes af Energinet, som er den offentlige virksomhed, der ejer, driver og udvikler elnettet i Danmark.       

Når vores kunder vælger en elaftale på grøn strøm, køber vi oprindelsesgarantier, der svarer til deres samlede elforbrug. Det er din garanti for certificeret grøn strøm. Ikke i det øjeblik du tænder for stikkontakten, men når det samlede regnskab gøres op.  

Derfor giver grøn strøm mening

Du reducerer mængden af strøm produceret på fossile brændsler

Du reducerer CO2 og gør en forskel for klimaet

Den mængde strøm du bruger, er dækket af grønne certifikater

Grøn strøm - grøn fornuft

I takt med, at klimaforandringerne intensiveres, sættes der fortsat større fokus på den grønne omstilling. Det stiller store krav til vores energiforsyning.

Målet i Danmark er at reducere CO2 med 70 % inden vi når 2030. Det er et ambitiøst mål, og et mål hvor grøn strøm spiller en vigtig rolle.

Se videoen og bliv klogere på grøn strøm. 

Spørgsmål om grøn strøm

Grøn strøm er strøm produceret på vedvarende energikilder som vind, vand, sol og biomasse.  

I første halvår af 2022 er 53,3 % af det danske elforbrug grønt. Det er den højeste andel nogensinde og et afgørende skridt mod Danmarks mål om at reducere CO2-udledningen med 70 % inden 2030.

Både ja og nej. Det er nemlig sådan, at vi har ét elnet i Danmark, hvor det grønne og det sorte el blandes sammen, inden det sendes ud i stikkontakten. Du kan altså ikke være sikker på, at strømmen i din stikkontakt er grøn. Det kan intet elselskab garantere dig.

Hvordan produceres min strøm?

Vil du gerne vide lidt mere om, hvordan din strøm er produceret, kan du læse brændselsdeklarationen her.
Download el-deklaration
Download el-deklaration

Er du interesseret i grøn strøm?

Så kan du med fordel tjekke vores el-aftaler, der alle inkluderer grøn strøm. Vi står også klar til at hjælpe dig med at gennemgå din elregning og tjekke dit forbrug, så vi sammen sikrer, at du får den el-aftale, der matcher dit behov.

Nysgerrig? Så se mere om vores el-aftaler eller giv os et kald.