Vindenergi står for mere end 40% af den samlede danske elproduktion

18-12-2023

Vindenergi spiller en vigtig rolle i omstillingen af vores energisystem, og målsætningen er, at vi bliver uafhængige af fossile brændsler i 2050. På denne side ser vi nærmere på den succeshistorie, som dansk vindenergi er blevet.  

Danmark er en global frontløber inden for især vindenergi og indtager en styrkeposition, når det kommer til viden om vindenergi og eksport af vindmølleteknologi.

Vindenergi er blevet en dansk succeshistorie, der kombinerer bæredygtighed, økonomisk vækst og teknologisk innovation. Den beslutsomhed og dedikation, der har lagt bag fra start, har i den grad været med til at placere os på verdenskortet som en pioner inden for vedvarende energi.

Lidt historie

Danmarks kærlighed til vindenergi går tilbage til 1970'erne og trækker tråde til oliekrisen i 1973, der gav anledning til for alvor at se på en målsætning om at blive uafhængig af importeret olie. I slutningen af 1970’erne blev der afsat forskningsmidler, og der kom afprøvningsfaciliteter.

Det var imidlertid først i 1980'erne, at vindmøllerne for alvor begyndte at vise sig i horisonten, og vindmøllevirksomhederne havde meget tidligt ikke bare fokus på det danske hjemmemarked men også på eksporten, som i den grad var med til at skubbe på udviklingen og sætte scenen for en imponerende udvikling.

Den økonomiske støtte til elproduktionen, mener nogen, har været det initiativ, der har haft størst betydning for, at man begyndte at opstille vindmøller privat. Pålæg til elværkerne om opstilling af vindmøller fra midten af 80’erne har ligeledes været afgørende for, hvor hurtigt det gik.

Opbygningen af sektoren blev ligeledes hjulpet frem af en international politisk opbakning til vindkraft, og der har løbende været både investeringer og en politisk vilje til fortsat at udvikle vindenergien. Det har øget produktionen og tiltrukket flere og flere internationale investorer.

Verdens første havvindmøllepark

En vigtig milepæl kom i 1991, da verdens første kommercielle havvindmøllepark, Vindeby, blev etableret ud for kysten af ​​Lolland. Dette var startskuddet til udviklingen af ​​havvindmøller, som i dag udgør en væsentlig del af den danske vindenergiproduktion.

Vindeby blev nedtaget i 2017, og en af de 11 møller blev overdraget til Energimuseet. De 11 møller havde en samlet effekt på 5 MW. Til sammenligning havde en ny havvindmølle i 2020 en effekt på hele 14 MW (megawatt). Havvindmølleparken Horns Rev 1 blev etableret i 2002 og var den første i stor skala.

Landvindmøller

Sammen med solceller er landvindmøller en af de billigste former for vedvarende energi, vi har herhjemme. Derfor er begge energikilder vigtige elementer på vejen for at sikre målet om, at det danske elforbrug skal dækkes af 100% vedvarende energi i 2030. Både solceller og vindmøller på land kan opstilles på kortere tid end havvindmøller. Energistyrelsens beregninger viser, at ca. 28% af strømmen vil komme fra landvindmøller og ca. 15% fra solceller i løbet af 2026.

På land var der ved udgangen af 2. kvartal 2023 installeret knap 5 GW. I 2022 stod vindenergiproduktionen for lidt over 10,3 TWh (terawatt-time). Vi havde i Danmark et samlet elforbrug på ca. 35,5 TWh i samme år, hvilket svarer til, at vindenergi dækkede ca. 29%.

Terawatt-time er en måleenhed, der angiver den mængde energi, der produceres på én time med en effekt på 1 TW.

Havvindmølleparker i Danmark

I Danmark har vi 15 havvindmølleparker med en samlet kapacitet på 2.298,1 MW. Måleenheden for effekt er MW, som står for ’megawatt.’ 1 MW = 1000 kW.

Her ser du en oversigt over de danske havvindmølleparker med angivelse af antallet af møller og produktionsstørrelsen (MW): 

Tunø Knob (1995) 10 møller, 5 MW

Middelgrunden (2000) 20 møller, 40 MW

Horns Rev I (2002) 80 møller, 160 MW

Rønland (2003) 8 møller, 17,2 MW

Nysted (2003) 70 møller, 161 MW

Samsø (2003) 10 møller, 23 MW

Frederikshavn (2003) 3 møller, 7,6 MW

Horns Rev II (2009) 91 møller, 209,3 MW

Avedøre Holme (2009/10) 3 møller, 10,8 MW

Sprogø (2009) 7 møller, 21 MW

Rødsand II (2010) 90 møller, 207 MW

Anholt (2013) 111 møller, 399,6 MW

Nissum Bredning forsøgsmøller (2018) 4 møller, 28 MW

Horns Rev 3 (2019) 49 møller; 400 MW

Kriegers Flak (2021) 72 møller, 604 MW

Kilde: Energistyrelsen

Vindenergiens betydning og udfordringer

Vindenergi er en hjørnesten i energiproduktionen, og den kan dække en betydelig del af vores elforbrug. I 2020 udgjorde vindenergi ca. 46% af det danske elforbrug med en produktion på 16,27 TWh.

I første halvår af 2023 kom 64% af den danske elproduktion fra vindmøller og solceller – det vil sige 11,5 TWh, hvilket er 30% mere end for fire år siden (kilde: GreenPower Denmark).

Vindmølleproduktionen har været med til at skabe arbejdspladser og udvikle en teknologisk ekspertise, der har gjort os til en vigtig eksportør – ikke bare af vindmøller men af vindmølleteknologi.

Men der er dog stadig udfordringer, der skal tackles. En udvidelse af ​​havvindmølleparkerne og en effektiv lagring af den producerede energi er blandt de aktuelle fokusområder.

Store ambitioner

Som du helt sikkert ikke har kunnet undgå at høre, er der meget store ambitioner i forbindelse med udbygningen af havvind frem mod 2030 og 2050. Den nuværende kapacitet på 2.298,1 MW skal blive til 35 GW i 2050 (alene i Nordsøen), og der er en stribe havvindmølleparker, der allerede er taget politisk beslutning om, eller der er givet en forundersøgelsestilladelse.

Derudover er det også besluttet, at der skal opføres to energiøer. Strømmen fra mange af havmølleparkerne kan dermed blive samlet og ført direkte fra energiøen til flere lande. Indtil nu har det fungeret på den måde, at de enkelte havvindmølleparker hver havde deres strømforbindelse til ét land. Man forventer derfor, at energiøerne kommer til at spille en markant rolle i udfasningen af de fossile energikilder og dermed i omstillingen til en mere grøn energiforsyning for både danske og udenlandske forbrugere.

Ifølge DI Business satte de danske vindmøller og solceller rekord i produktion af grøn energi i 2022, hvor der var tale om en stigning fra året før på 22%. Hvis man bruger den gældende tommelfingerregel på området, betød det, at der er i 2022 blev produceret tilstrækkeligt grøn strøm til ca. 5,3 mio. husstande. Men hvis klimamålene skal nås, og vi skal styrke vores forsyningssikkerhed, skal der endnu mere til af den grønne strøm, hvis der skal være nok til at dække det øgede fremtidige forbrug.

Læs også: Hvilke faktorer påvirker elprisen de kommende år