Verdo's foreningspulje 2022

Modtagerne af donationer fra foreningspuljen er fundet 

Interessen for vores foreningspulje har været overvældende, og det har bestemt ikke været nemt for bedømmelsesudvalget at vælge mellem så mange væsentlige ansøgninger indsendt af mennesker, som har noget på hjerte og som brænder for lokalområdet.   

Bedømmelsesudvalget har lagt vægt på at udvælge de foreninger, hvor donationerne understøtter det menneskelige og fællesskaberne – især de fællesskaber, som ellers ville have svært ved at få flyvehøjde.

Alle 160 ansøgere får direkte besked på mail. 

Det eksterne bedømmelsesudvalg, bestående af Mette Bertelsen, chef for Eventsekretariatet i Randers Kommune, Axel Præstmark, chefredaktør på Randers Amtsavis og Thea Lyng Thomsen, direktør i Bæredygtig Herning, har udvalgt de foreninger, der får støtte.

En stor tak for de mange ansøgninger og en endnu større tak til alle jer, der gør en kæmpe forskel i de lokale foreninger. 

 

Disse foreninger modtager en donation fra Verdo 

  • 2. Randers Dronningborg, DDS
  • AK Frem
  • Café HUSET
  • Dansk Blindesamfund kreds Kronjylland
  • Dansk Folkehjælp Herning afdeling
  • Den Blå Paraply
  • DokoCon
  • Dronningborg Boldklub Fodbold
  • FDF Gullestrup
  • FDF kibæk
  • FDF Randers 2
  • Foreningen Sind
  • Frivilligcenter Herning
  • Fårup Sønderbæk Idrætsforening
  • Giv Julen Mening
  • Herning Fremad Old Boys
  • Herning Husflid
  • Herning Rideklub
  • Hodsager Multicenter
  • Hungstrup gruppen / KFUM-spejderne i Tvede
  • KMF 336
  • Kristrup Boldklub
  • Landsforeningen Autisme Kreds Midtvest
  • Lille Skole for Voksne i Randers
  • Lind Plejecenters Vennekreds
  • Mad til Herning
  • Midt Vest El-Hockey
  • Musikforeningen Café Hatten
  • Mødrehjælpens lokalforening Herning
  • Purhus Idrætsforening
  • Randers Bob og Skeleton
  • Randers Freja Kidz
  • Red Barnet Herning
  • Røde Kors, Integrationsgruppen
  • SAM foreningen (Sociale Aktiviteter og Motion)
  • Selvhjælp Herning
  • Selvhjælp Randers
  • Station K - Langå Stationsforening
  • Team Herning
  • Tjørring Cykelmotion - Torsdagsholdet
  • Venligboernes café-og haveforening
  • Vennepunktet Randers
  • Veteran cafe randers
  • Veteran pårørende gruppen Randers
  • Vi Løber i Randers

Bedømmelsesudvalget

Der er nedsat et bedømmelsesudvalg, som vælger, hvilke ansøgere der skal modtage en donation på op til 20.000 kroner. Udvalget består af: 
(Brug pilene til at læse mere om de 3 personer) 

Axel Præstmark
Chefredaktør, Randers Amtsavis

”Som randrusianere er vi forkælede af hjertevarme foreningsledere og andre ildsjæle i massevis, og dem bliver det en fornøjelse at hjælpe lidt i deres utrættelige arbejde for børn og unge samt vanskeligt stillede medborgere.”

Mette Bertelsen
Eventchef, Randers Kommune

"Foreningslivet og frivillige fællesskaber er en utrolig vigtig nøgle til vores samfunds identitet og virke, så VERDO’s pulje vil helt sikkert sprede glæde og god energi ude i forenings fællesskaberne. Det er en stor glæde for mig at kunne bidrage til at donere tilskud, der ekstraordinært kan være med til at løfte fællesskabet uanset om det er indenfor kultur, idræt eller socialt arbejde. Der er ingen tvivl om, at der i flere fællesskaber fattes penge til at kunne gøre alt det, som man gerne vil for at være en attraktiv og spændende forening eller klub."

Thea Lyng Thomsen
Direktør i Bæredygtig Herning

Vores lokale fællesskaber er så utroligt vigtige, når vi taler om bæredygtighed. Det er i fællesskabet, at vi bære hinanden om det er gymnastikforeningen, en læseklub, en vandregruppe eller et ungdomshus med knallertværksted. I Danmark lærer vi om fællesskab og forpligtende fællesskaber i vores foreningsdanmark. Vi er gode til foreninger, men vi skal også blive ved med at løfte hinanden i vores lokale områder – og i de lokale fællesskaber. Jeg vil i min bedømmelse lægge vægt på, at fællesskabet er konkret og gerne målrettet grupper, som ellers ikke finder vej til vores foreninger og klubber.

Spørgsmål og svar om donationer


Hvorfor uddeler Verdo donationer?
Inflationen er høj, og energipriserne stiger. Derfor kæmper mange foreninger, klubber og organisationer med at få budgettet til at hænge sammen. Hos Verdo vil vi gerne give tilbage og bidrage til udviklingen af de lokalsamfund, vi er en del af. Vi mener, at timingen er den rette til at støtte ekstraordinært med donationer.

Kan vores forening søge en donation?
Donationerne tildeles foreninger, klubber, sociale organisationer og arrangementer. Kriteriet for at ansøge er blot, at I driver jeres organisation uden kommercielt formål. Geografisk skal I holde til i et af Verdos forsyningsområder i enten Randers eller Herning.

Hvor mange penge kan vi søge?
Hver donation er på op til 20.000 kroner. I alt uddeler Verdo 600.000 kroner. Støtten bliver ligeligt fordelt mellem foreninger i Randers- og Herning-området.

Hvornår og hvordan kan vi søge en donation?
I kan søge via ansøgningsskemaerne. Der er åbent for ansøgninger frem til og med 9. december 2022.

Hvordan skal vi bruge pengene?
Der er ikke særlige krav til, hvilket formål I søger penge til. Det kan for eksempel være et område i jeres drift eller et specifikt arrangement. I skal dog angive formålet i ansøgningen. Bedømmelsesudvalget vil herefter vurdere, hvor pengene kommer til at varme mest.  

Hvornår bliver donationerne udbetalt?
Bedømmelsesudvalget vurderer ansøgningerne i uge 50, og I får svar senest 16. december 2022. Pengene bliver udbetalt i løbet af januar 2023.