Om opladning af elbil
Bliv klogere på opladning af din elbil
Hvor lang tid tager det at lade bilen op? Det ville være skønt, hvis der var et helt præcist og entydigt svar, men det er der ikke. Det afhænger nemlig blandt andet af:
- den bil, du har
- hvor meget strøm, der er tilbage på batteriet
- udetemperaturen
- batteriets temperatur
- hvilken ladestander, du bruger
Vores ladestander kan levere op til 22 kW. Som udgangspunkt bliver den leveret med 11 kW, men du kan vælge at opgradere den til 22 kW, hvor du får et større kabel og udstyr til at kunne håndtere den højere ladehastighed. Din bil skal naturligvis understøtte opladning op til 22 kW, og din elinstallation derhjemme skal kunne klare belastningen. 11 kW er det mest almindelige i dag.
Nyere elbiler understøtter opladning med væsentlig større mængder strøm, hvor der bliver ladet med op til 350 kW. De såkaldte lynladerstationer finder du for eksempel langs motorvejsnettet.
Mindre strøm. Hurtigere opladning
Det er batteristyringen på din bil, der afgør, hvor meget strøm batteriet tager imod. Det går typisk hurtigst med så lidt strøm tilbage på batteriet som muligt, når du sætter stikket i. For de fleste elbilers vedkommende gælder det, at du kan lade fra 0% til 100% på under 10 timer via en ladestander derhjemme.
Batteriets ladetemperatur
Batteriets ladetemperatur spiller en rolle, og er den for høj eller for lav, vil det tage længere tid. Om vinteren er batteriet som oftest for koldt til at lade optimalt, og derfor har nogle biler en særlig vinterindstilling, der varmer batteriet op. Vinteren påvirker i øvrigt også rækkevidden, som kan blive formindsket med 20-50% i forhold til om sommeren.
De elbiler, vi kommer til at se i fremtiden, kan modtage større mængder strøm. Derfor er det også vigtigt at vælge en ladeløsning, der kan levere 11 kW som minimum, så det ikke bliver din ladestander, der sætter grænsen for, hvor hurtigt du kan lade op.
Oplad til 80 % i det daglige
Den generelle anbefaling er at lade op til 80% i det daglige, så din bil kan opsamle bremseenergi med det samme. Hvis du lader til 100 %, og lader din bil stå i en længere periode, kan det slide på batteriet.
Du kan også lade op lidt ad gangen – også selvom det måske kun er en time. På den måde kan du også passe det ind efter, hvornår elprisen er lavest.
Sæt dig dog altid grundigt ind i anbefalingerne fra bilproducenten og følg disse.
Opladning af bilbatteri ved kørsel
Bilens batteri bliver ladet op, når du bremser. Der opstår magnetfelter i motoren, som derved bliver en slags generator, når den sender strøm retur til batteriet. Den varme, som opstår i bremserne, bliver på den måde lagret som energi i batteriet.
Hurtiglader
En hurtiglader har typisk en effekt på 50 kW, og det vil naturligvis gå hurtigere, end når du lader hjemme. Men ikke alle biler kan lades op på denne vis.
Lynlader
En lynlader lader med en effekt på op til 350 kW, og der kan være stor forskel på, hvor længe det tager. Det afhænger meget af hvilken bil, du har, og selvfølgelig også den pågældende lynlader.
Det vil typisk tage 25-45 minutter at lade fra 10% til 80% via en lynlader. De sidste 20% tager lidt ekstra tid.
Nødladekabel
Der følger som regel et nødladekabel med bilen, som kan sættes i en almindelig stikkontakt. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er til daglig brug men udelukkende til nødsituationer, da der i visse tilfælde er risiko for en overbelastning af elinstallationen.
Nødladekablet går ofte under betegnelsen ’mormorkabel,’ og du kan sammenligne det med et reservehjul, som du også kun kører med i så lille et omfang som muligt, og kun indtil du kan få det ordinære dæk på igen.
Bliv klogere på vores ladeløsning
Når du vælger vores ladeløsning, kan du trygt læne dig tilbage og lade os sørge for det hele
Læs mere om vores ladeløsning herSå nemt kommer du i gang med en ladeløsning fra Verdo
Vi aftaler dato for installation
Vi kontakter dig inden for 3-5 hverdage.
Vi installerer din ladestander
Og vi kører først, når alt fungerer
Ja, og du kan finde alle offentlige ladestandere i appen.
Det gør du enten med din app eller med kreditkort. Det er gratis at downloade vores app, Verdo Opladning, i App Store eller Google Play.
Ja, det gør vi. Via appen kan du lade på offentlige ladestandere fra andre operatører. Prisen er fastsat af den lokale ladeoperatør, og den varierer derfor (typisk 3-6 kr./kWh). Du kan se prisen i appen.
1. Sæt ladekablet i bilen - ladeboksen lyser grønt.
2. Lås boksen op ved hjælp af vores app, Verdo Opladning.
3. Ladeboksen lyser blåt, når bilen lader.
1. Fjern ladekablet fra bilen - ladeboksen lyser hvidt.
2. Ladeboksen låser automatisk.
- Placer din ladebrik på symbolet på ladeboksen.
- Afvent et bip – og opladningen går i gang.
- Når du er færdig med at lade, fjerner du først ladekablet fra bilen og dernæst fra ladeboksen.
- Tryk på profilikonet i nederste højre hjørne.
- Vælg ’Betalingsmuligheder.’
- Tryk på ’Tilføj ladebrik.’
- Indtast ladebrikkens ID-nummer – det finder du på brikken (der skal altid stå ”DK” i det første felt). Tryk derefter ’Tilføj ladebrik.’
- Vælg ’Tilføj betalingsmetode’ og angiv dine kortoplysninger under ’Kreditkort,’ hvis du ikke allerede har lagt disse oplysninger ind.
- Tryk på ’Aktiver’ og så kan du bruge ladebrikken.
Det er lige præcis derfor, du har en ladeboks, for den har en måler. I appen kan du se dit ladeforbrug.
Det er der mange gode grunde til - den vigtigste er sikkerheden. Med en ladeboks og professionel installation er alt dimensioneret til den høje belastning. Ladeboksen får sin egen plads i relæet, så hvis der skulle opstå overbelastning, vil husets øvrige funktioner ikke blive påvirket.
En anden væsentlig årsag handler om refusion af elafgiften. Hvis du ville lade fra et almindeligt stik, ville strømforbruget til opladning af bilen ikke kunne adskilles fra husstandens øvrige forbrug. Derfor ville det ikke være muligt at få refunderet elafgiften.
Det er der desværre ikke et konkret og entydigt svar på, for det afhænger af flere ting - blandt andet din bil, hvor meget strøm der er tilbage på batteriet, udetemperaturen, temperaturen på batteriet og den ladestander, du bruger.
For de fleste elbilers vedkommende gælder det, at du kan lade fra 0% til 100% på under 10 timer via en ladestander derhjemme.
Ja, det kan det godt gøre, men det afhænger af dit behov for at lade, når du er undervejs. Brug vores beregner til at finde ud af, om det vil være en god idé for dig (og husk du også altid er velkommen til at kontakte os på 7010 0230).
På en elbil har batteriet bedst af at blive ladet op til 80%. Hvis du har brug for at lade batteriet helt op før en længere tur, er det bedst at gøre det så tæt på afgang som muligt. Kører du plugin hybrid, kan du uden problemer lade batteriet op til 100% (husk også altid at følge anvisningerne fra producenten).
Har du en elbil, er der stor risiko for, at batteriet tager skade, hvis det står tomt for længe. Batteriet til plugin hybrid-bilen tager derimod ikke skade, da den har en indbygget oplader i form af benzin-/dieselmotoren (husk altid at følge anvisningerne fra producenten).
Ja, du har mulighed for at tilbyde andre, at de kan bruge din ladeboks. Du skal blot aktivere ’Offentlig deling’ i appen, og så vil din ladeboks fremgå som et offentligt ladepunkt for andre, der har samme løsning. Når andre vælger at bruge din ladeboks, bliver de opkrævet den pris, som du har angivet i appen.
En elbil er som regel dyrere at investere i end en tilsvarende benzin- eller dieselbil. Til gengæld har den lavere driftsomkostninger. Ifølge FDM er elbiler og plugin hybrid i mellemklassen lidt billigere end brændstofbiler. Prøv også vores beregner og sammenlign dine omkostninger til brændstof med den forventede pris for tilsvarende opladning af en elbil.
De fleste producenter giver 8 års garanti på elbilbatterier.
Ladeeffekten angiver det, som en ladeboks maksimalt kan levere. Lader du derhjemme, sker det typisk med 11 kW, hurtigladere leverer typisk 50 kW eller derover og lynladere mellem 100 og 350 kW. Ladehastigheden afhænger af, hvad din bil kan modtage.
Nødladekablet kan godt sættes i en almindelig stikkontakt. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke er til daglig brug men udelukkende til nødsituationer, da der kan være risiko for en overbelastning af elinstallationen. Nødladekablet går ofte under betegnelsen ’mormorkabel,’ og du kan sammenligne det med et reservehjul, som du også kun kører med i så lille et omfang som muligt, og kun indtil du kan få det ordinære dæk på igen. I øvrigt bruger nødladekablet mere strøm, end hvis du lader fra din ladeboks.
Til hurtigladning har du brug for et tykkere kabel for at undgå, at ledningen bliver for varm. Den type kabel vil altid være monteret på ladestanderen, og bilen har en speciel indgang dertil. Der er ofte tre forskellige typer kabler på en hurtiglader i Danmark, så de fleste elbiler kan anvende dem.