Mit liv som Elkjær
- samt afskeds- og velkomstreception
Verdo inviterer igen til Netverk, og denne gang byder vi på et ekstraordinært program i en helt særlig anledning. Vi har nemlig æren af at sende Preben Elkjær på banen, som vil holde foredraget "Mit liv som Elkjær". Derudover afholder vi en reception for vores afgående CEO, Jakob Flyvbjerg Christensen, hvor vi samtidig byder velkommen til vores nye Group CEO, Jesper Vinter Barslund.

Preben Elkjær
Mit liv som Elkjær
Preben Elkjær var en af verdens allerbedste angribere i 1980'erne og er i dag i stedet en eftertragtet foredragsholder. I "Mit liv som Elkjær" deler han åbent og ærligt ud af sin imponerende fodboldkarriere, både fra klubberne i udlandet og fra det legendariske 80'er-landshold. Foredraget er spækket med humor, anekdoter og videoklip, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til hele Danmarks tidligere målkonge. Derudover vil Preben Elkjær berette om sin civile karriere inden for tv og forretningslivet.
Afsked- og velkomstreception
Vi siger farvel til Jakob Flyvbjerg Christensen, der stopper som CEO i Verdo pr. 31. marts. Efter fem år på posten hos Verdo skal Jakob fortsætte som CEO hos DanskeFragtmænd.Den 1. april 2025 tiltræder Jesper Vinter Barslund, tidligere direktør i Norlys, som Group CEO i Verdo Holding A/S.
Vi vil markere skiftet med en kombineret afskedsreception for Jakob Flyvbjerg Christensen og velkomst for Jesper Vinter Barslund.

Jakob Flyvbjerg Christensen (tv) og Jesper Vinter Barslund (th)
Dagens program
13.00 - 13.05 Velkomst ved fratrædende CEO i Verdo, Jakob Flyvbjerg Christensen
13.05 - 13.45 Indlæg ved foredragsholder Preben Elkjær
14.15 - 15.30 Netværk, tapas og reception
15.00 - Tak for i dag
Det praktiske
Hvornår: Fredag den 4. april 2025 kl. 13.00 - 15.00
Hvor: Verdo, Agerskellet 7, 8920 Randers NV
Tilmelding senest den 31. marts kl. 16
Vi glæder os til at se dig!