Ny bestyrelsesformand for Verdo

Torben Høeg Bonde afløser Niels Rasmussen som bestyrelsesformand for Verdo, mens Søren Sørensen er ny næstformand.

01-06-2018

Torben Høeg Bonde afløser Niels Rasmussen som bestyrelsesformand for Verdo, mens Søren Sørensen er ny næstformand.

57-årige Torben Høeg Bonde har siddet i Verdo’s repræsentantskab siden 2014 og indtrådte i bestyrelsen som menigt medlem i 2016. Han har i de seneste 19 år været IT-direktør i Vestas og har i dag sit eget rådgiverfirma.
Torben Høeg Bonde vil i Verdo bestyrelsesarbejdet have fokus på at gennemfører Verdo’s strategi, yderligere professionaliserer bestyrelsesarbejdet og forberede virksomheden på den energipolitiske fremtid.

Torben Høeg Bonde


”Jeg er glad for den tillid, bestyrelsen har vist mig. Verdo er en sund virksomhed i god gænge, og jeg ser frem til at bidrage til at levere effektiv og bæredygtig energi til kunderne samt at styrke vores internationale forretning,” siger Torben Høeg Bonde.

Verdo’s repræsentantskab har valgt ny bestyrelse, Verdo’s medarbejdere har ligeledes valgt fire medlemmer til den nye bestyrelse, så per 1. juni består Verdo’s bestyrelse af følgende medlemmer:

Torben Høeg Bonde (formand)
Søren Sørensen (næstformand)
Pia Maach-Møller
Arne Erikslev
Niels Rasmussen
Erik Busk Jensen
Henrik Gottlieb Hansen
Henning Jensen Nyhuus

Medarbejderrepræsentanter:
Ebbe Bagge Hansen
Jan Holst
Jannie Munkholm Nielsen
Thomas Post

Seneste nyheder fra Verdo