Imens kommunerne er i fuld gang med at modernisere gadebelysningen med udskiftning af gamle armaturer til nye energieffektive LED-pærer, presser en anden opgave sig på under jorden. Det drejer sig om udskiftning af de ca. 32.500 kilometer kabel, der binder lygtepælene i Danmark sammen. Det fortæller Jakob Hedegaard, afdelingsleder i Verdo Teknik, om i seneste nummer af Trafik og Veje.

Indlægget er en del af et tema om Kollektiv trafik og vejbelysning, som kan ses på Trafik og Vejes hjemmeside. 

Af Jakob Hedegaard

Mere end to tredjedele af landets kommuner har taget grønne skridt hen imod en mere energieffektiv gadebelysning og skiftet de gamle konventionelle armaturer ud med nye LED-pærer. Det er positivt, for det gavner både klimaet og pengepungen, men det er vigtigt at huske, at gadebelysningen også kræver vedligehold under jorden.

Pæren i fokus
Gadebelysningen har igennem de seneste år været ét af de oplagte steder at sætte ind med energieffektivisering.

For hvert armatur, der udskiftes til LED, sparer man i gennemsnit 40W, hvilket giver en årlig besparelse på 35 kg CO2 pr. armatur.

For en kommune som Herning er det er regnestykke, der er til at forholde sig til. Som kommunens Projektleder i Vej og Trafik, Martin Lystbech Frandsen, udtrykker det, vil kommunen gerne noget mere på den grønne omstilling. Derfor har man i 2022 med hjælp fra en lokal renoveringspulje afsat 2 x 4 mio. kroner til at sætte ekstra skub på renoveringen af gadebelysningen.

Med investeringen har kommunen fået udskiftet 1.343 konventionelle armaturer til nye energieffektive LED armaturer. Dermed opnår Herning en årlig besparelse på 253.422 Kwh svarende til 53,5 ton CO2 og en strømbesparelse på 887.000 kroner (ved en elpris på 3,5Kwh).

LED er en lavthængende frugt, der har givet ikke bare Herning, men mange kommuner landet over store besparelser på såvel CO2-regnskabet som det økonomiske regnskab.

Det betyder også, at vi i Danmark er tæt på at nå en stor klima-milepæl, når det handler om gadebelysning. Det er realistisk, at vi i løbet af de næste 3-5 år vil nå helt op på at have udskiftet omkring 98 procent af de i alt 1,3 millioner lyspunkter i Danmark.

De oversete kabler
Imens al fokus forståeligt nok har været på LED, har der været langt mindre opmærksomhed omkring kablerne i jorden. Og det i en grad, så det for alvor presser sig på som et problem.

Der er i alt ca. 32.500 km kabel tilknyttet gadebelysningen i Danmark, der står overfor renovering i de kommende år. Det er beregnet ud fra, at der er i alt 1,3 mio. kommunale og statslige lyspunkter med en gennemsnitsafstand på 25 meter.

I dag er der ingen forebyggende renovering af kablerne. Der er typisk kun mindre løbende udskiftninger af kabler, de steder hvor de er så slidte, at de er direkte ubrugelige.

Det er kritisk, for en stor del af gadelyset blev etableret i 70’erne og 80’erne. Det betyder, at de kabler, der binder lygtepælene sammen, har ligget i 30, 40 og nogle steder helt op til 50 år uden vedligehold. Selvom der kan være stor forskel på, hvor dårlig stand kablerne er i, er den nominelle løbetid ved at være overskredet, og de bør skiftes senest indenfor de næste 5-10 år.

Sæt gang i koordinering og samarbejde
Med tanke på kommunernes svære økonomiske vilkår bør de allerede nu begynde at tænke vedligehold af kabler ind i planlægningen, og det er ikke et enten eller i forhold til udskiftning af armaturerne.

Martin Lystbech Frandsen fra Herning ser tværtimod den høje prioritering af omstillingen til LED, som et forhold, der er med til at give bedre muligheder for at få renoveret kablerne, netop fordi LED medfører besparelser, der giver et ekstra råderum på området.

Planlægningen er også vigtig for at kunne renovere kablerne så ressourceeffektivt som muligt. Vi ved, at kablerne skal udskiftes. Det er kun et spørgsmål om hvornår. Hvis kommunerne er opmærksomme ved udskiftning af spildevandsledninger, og når der skal skiftes fortov og lignende, åbner det mulighed for, at man samtidig kan skifte kabler på del-strækninger.

Tilsvarende står vi med den grønne omstilling overfor en større udbygning af elnettet i Danmark, så det kan håndtere det stigende antal elbiler og varmepumper. Her er der også gode muligheder for koordinering og samarbejde.

Endelig er det vigtigt, at man fremadrettet dokumenterer kablernes alder via GIS-data, så vi får mere præcis viden om, hvornår der efterfølgende skal planlægges vedligehold.

De ansvarlige andels-ejere kan med rettidig omhu sikre, at det bliver håndteret så økonomisk ansvarligt og ressourceeffektivt som muligt ved at invitere operatørerne og el-forsyningsselskaberne til en snak om, hvordan man bedst koordinerer opgaverne og udnytter mulighederne for samgravning.

Så kan vi nøjes med at sende de store maskiner ud én gang for at grave fortovene op og på den måde trods alt gøre det så billigt og klimavenligt som muligt.