40 år på havnen
Fire årtier med fuldt tryk på kedlerne: Randers Kraftvarmeværk fejrer 40-års jubilæum
Siden 1982 har Randers Kraftvarmeværk med den karakteristiske skorsten holdt randrusianske husstande varme og oplyste med stabile leverancer af fjernvarme og strøm. Kraftvarmeværkschefen ser tilbage på 40 år som byens primære forsyningsleverandør.
Siden 1982 har Randers Kraftvarmeværk med den karakteristiske skorsten holdt randrusianske husstande varme og oplyste med stabile leverancer af fjernvarme og strøm. Kraftvarmeværkschefen ser tilbage på 40 år som byens primære forsyningsleverandør.
Et hurtigt klik på kontakten og et snuptag på termostaten, så har du både strøm på telefonen og varme i radiatoren. I 40 år har Randers Kraftvarmeværk med adresse på Kulholmsvej leveret fjernvarme og strøm til borgerne i Randers og omegn.
Men historien om fjernvarme og elproduktion i Randers går endnu længere tilbage.
Kraftvarmeværkschef Jens Ole Hougaard har siden 1995 haft sin daglige gang på værkets matrikel på Randers Havn, og selvom han ikke kan bryste sig af at have oplevet samtlige af kraftvarmeværkets 40 års historie, har han en god indsigt i værkets tilblivelse, udvikling, drift og ikke mindst fremtid.
”Kraftvarmeværket, som vi kender det i dag, overtog faktisk driften fra det gamle elværk på Mariagervej, som på det tidspunkt havde eksisteret i mere end 70 år. Men tiden var løbet fra det gamle anlæg og vedligeholdelsesomkostningerne var blevet så høje, at man var nødt til at finde en anden løsning,” fortæller Jens Ole og fortsætter:
”Her overvejede man en ledning fra Studstrupværket til Randers, men valget faldt på et lokalt kulfyret kraftvarmeværk.”
Tilblivelsen af et vartegn
Beslutningen om et nyt kraftvarmeværk bliver vedtaget af Randers byråd i januar 1979, og den 14. oktober 1982 bliver Randers Kommunes største anlægsopgave nogensinde officielt indviet.
Som et fyrtårn i horisonten troner nu den 127 meter høje skorsten på pieren og vidner om en ny forsyningsæras begyndelse for Randers og omegn. Men det er ikke uden bekymringer, at det høje monument bliver til. Starten af 1980’erne er nemlig præget af strejkevarsler, som potentielt kan sætte en kæp i hjulet på skorstensbyggeriet.
”Skorstenen er lavet efter en metode, der hedder glidestøbning. Det er en metode, hvor betonen ikke må tørre ud imellem lagene, men skal støbes i en glidende bevægelse. Det skaber styrke i betonkonstruktionen,” forklarer kraftvarmeværkschefen, inden han fortsætter:
”Støbningsprocessen tager flere døgn, og skal foregå både nat og dag uden pauser. Derfor var man også bekymret for, om de rumlende strejkevarsler ville munde ud i en regulær strejke, for hvis det skete midt i den lange støbningsproces, så ville man være nødsaget til at bryde det hele ned og begynde forfra. Så der blev virkelig krydset fingre for, at strejken ikke blev til noget,” griner han.
Om det var de krydsede fingres skyld, vides ikke, men heldigvis slipper bygherrerne med skrækken, og skorstenen, som vi kender den i dag, får sin plads på kanten af Kronjylland.
Kraftvarmeværkets digitale kvantespring medfører generationsskifte
Det nye kraftvarmeværk er i 1982 et moderne anlæg indrettet efter alle kunstens regler. Men i takt med den hastige teknologiske udvikling og de mange nye muligheder for overvågning og regulering står værket i slutningen af 1990’erne over for en større digital overhaling, og den oplever Jens Ole Hougaard på tætteste hold.
”Omkring årtusindeskiftet går vi fra at have et pultstyret system, hvor man manuelt styrer anlægget til at have et digitaliseret computersystem, der er meget bedre i forhold til at effektivisere processer, overvåge anlægget og generelt have overblik over kurver, grafer og andre driftsparametre. Det åbner muligheder, som vi slet ikke har haft tidligere,” fortæller han.
Der er tale om et digitalt kvantespring, som flytter driften af værket til et helt nyt niveau. Men dét niveau er ikke for alle.
”Da vi går fra det pultstyret anlæg til et fuldt computerstyret system, er der nogle af de gamle maskinmestre, der sætter foden ned. Sådan et moderne maskineri kan de altså ikke overskue at sætte sig ind i, og flere af dem ender med at trække sig tilbage og sige tak for denne gang. På det tidspunkt er jeg selv en af de unge, der er klædt bedre på til digitaliseringen, og jeg er nok også lidt mere omstillingsparat,” smiler Jens Ole Hougaard.
Fra kulfyr til klimavenlig biomasse
Og omstillingsparat skal man være, når man beskæftiger sig med forsyning. Der er nemlig, og har historisk set været, fart på udviklingen af forsyningskilder.
Oprindeligt er Randers Kraftvarmeværk bygget som et kulfyret kraftværk, og det er det stadig i 1995, da Jens Ole Hougaard kommer til, men snakken om en mere bæredygtig produktion tager til over årene, og i 2007-2009 bliver værket i Randers ombygget til biomasse – som et af de første i Danmark.
”Fra politisk side er der pres på for at få kraftvarmeværkerne til at overgå fra kul til biomasse, så vi går i gang med at undersøge mulighederne,” fortæller Jens Ole Hougaard og fortsætter:
”I perioden op til ombygningen bliver Danmark ramt af kogalskab, så DAKA i Assentoft har bjerge af kød- og benmel, der er oplagt at brænde af på vores anlæg. Derfor får vi bygget anlægget til at kunne håndtere dette produkt, men i mellemtiden, har man fundet ud af, at kød- og benmel kan bruges som tilsætning til blandt andet kæledyrsfoder, så vi får aldrig rigtig sat gang i driften.”
Derfor begynder man i stedet at bruge biomasse fra landbruget og industrien som brændsel, og efter en gradvis overgang til biomasse og en ombygning, kører værket fra 2009 som et 100% biomassefyret kraftvarmeværk.
Fremtidens fragmenterede forsyning
Der har været kog på kedlerne hos Randers Kraftvarmeværk i de sidste 40 år, og forude venter endnu flere store forandringer. Ikke mindst på grund af den igangværende energikrise, der stiller ekstra høje krav til leverings- og forsyningssikkerheden. Derudover står Randers med projekt Flodbyen over for en større byfornyelse, og de to ting lagt sammen får betydning for fremtidens forsyning.
”Vi er på vej ind i en tid, hvor behovet for bæredygtige alternativer er større end nogensinde før. Biomasse har været nødvendigt i overgangen til elektrificering, power to X, geotermi og alle de andre muligheder, der ligger forude. Men forsyning som vi kender det med ét samlet energicenter bliver gradvist udfaset frem mod 2036. I stedet vil vi se flere mindre energienheder, der skaber en større fleksibilitet og giver os flere strenge at spilde på, når kunderne skal have den grønneste og billigste løsning, fortæller kraftvarmeværkschefen.”
Men først skal det flotte jubilæum dog fejres med frokost og hyggeligt samvær for de cirka 50 ansatte på værket. Det er nemlig først og fremmest deres fortjeneste, at forsyningsfyrtårnet på havnen er, hvor det er i dag.
”Vi har igennem alle årene været haft fornøjelsen af dygtige folk, der ikke kun har sikret stabil varme- og elforsyning til hele Storranders, men som også har bidraget til et kollegialt sammenhold og skabt en god arbejdsplads. Selv i udfordrede tider har vi oplevet vores kollegaer smide alt de har i hænderne og tilbyde deres hjælp, så de fortjener om nogen at blive fejret,” afslutter Jens Ole Hougaard.
