Det sidste fragtskib med russisk brændsel til Verdo
Fredag den 11. marts ankommer et fragtskib til Randers Havn lastet med 5.300 tons lignin fra Rusland til Verdo.
Pressemeddelelse, marts 2022
Fredag den 11. marts ankommer et fragtskib til Randers Havn lastet med 5.300 tons lignin fra Rusland til Verdo.
Lignin er et organisk restprodukt fra fremstilling af sprit, der bruges som alternativt biobrændsel. Skibet blev lastet i Arkhangelsk i Rusland under udbruddet af krigen mellem Rusland og Ukraine, og den 2. marts 2022 besluttede Verdo at stoppe for al samhandel med Rusland.
Verdo har tidligere meldt ud, at der ville ankomme nogle restpartier, som er lastet i perioden mellem krigens udbrud den 24. februar og Verdo’s beslutning, der blev truffet den 2. marts.
Disse skibe har således været undervejs mod Danmark længe.
Fragtskibet med lignin er det sidste skib, der kommer med russisk brændsel til Verdo.