Læs om vores samfundsindsatser - en del af bæredygtig udvikling

Bæredygtig varme, rent drikkevand og energioptimering.
Kernen i Verdo er bæredygtig energi, og det er en naturlig del af vores aktiviteter. Bæredygtig varme, rent vand og energioptimering er vigtige fokusområder, der er under indflydelse af klimaet. I vores daglige aktiviteter arbejder vi på at realisere FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Særligt målene 6, 7 og 13, da de stemmer overens med vores fokusområder:
En bæredygtig udvikling er nødvendig for klodens overlevelse. Eksperter forudser, at hvis den globale temperatur stiger bare 1,5 grader, så har vi svært ved at bekæmpe klimaforandringerne. CO2 blokerer for jordens varmestråling ud af atmosfæren, og derfor er en reduktion af CO2-udledningen et uundgåeligt skridt i den rigtige retning.
Hver eneste dag arbejder vi for at sikre vores kunder mere effektiv energi med udgangspunkt i en 360 graders forståelse af den enkeltes energibehov. Ikke to energianlæg er ens, og derfor har vores rådgivning altid et mål om at finde det optimale match mellem dit anlæg og det valgte brændsel. Med et bæredygtigt fokus får vi mest muligt ud af energikilderne.
Som professionel energikoncern har vi en positiv forpligtelse til at bidrage for at bevare. Derfor prioriterer vi bæredygtighed, certificeringer og kvalitet højt, når vi sourcer biobrændsel fra hele verden. Vi afsøger desuden muligheder i alternative energikilder, så du er garanteret forsyningssikkerhed uanset klimaets indflydelse på udbud og efterspørgsel på brændselsmarkedet.
Energioptimering er alfa og omega, når vi snakker installation, service og drift af teknisk infrastruktur og gadebelysning. Takket være LED-teknologi er vi et langt stykke ad vejen, men vi skal også tænke i smarte løsninger, der samlet set reducerer CO2-udledningen. Derfor har vi fokus på at udvikle intelligente signalanlæg og andre tekniske, klimavenlige løsninger.
Bæredygtighed er et af succeskriterierne, når vi udvikler løsninger til effektivisering og fremtidssikring af vandværker. En højteknologisk vandforsyning med digital styring og driftsovervågning sparer ressourcer, men fastholder et dedikeret fokus på at sikre rent drikkevand til os alle.
Høj forsyningssikkerhed og lave priser på varme, vand og el udelukker ikke et bæredygtigt fokus på vores forsyningsvirksomhed. Tværtimod. Vi tilbyder grøn strøm baseret på vedvarende energikilder, og vi planter træer for at beskytte grundvandet. Tilmed er vores fjernvarmeproduktion baseret på certificeret biomasse.
License code: FSC® C125676 // License code: PEFC/09-31-131