Vi sikrer arbejdsmiljøet

Fokus på sikkert arbejdsmiljø

I Verdo har vi fokus på vores medarbejderes arbejdsmiljø, og vi arbejder målrettet på at mindske antallet af arbejdsulykker. Vi undersøger altid årsagen til den enkelte ulykke for at lære, hvor vi kan sætte ind for at undgå en gentagelse. I 2019 registrerede vi et fald i arbejdsulykker og nærvedhændelser på 11 %, og det er en positiv udvikling i forhold til målet om at reducere antallet af arbejdsulykker.

Som teknisk virksomhed har vi mange montører, teknikere og andre, der arbejder i udsatte miljøer. Derfor arbejder vi hele tiden på at forbedre vores sikkerhed, så vi undgår ulykker.

Miljø og stress

Det psykiske arbejdsmiljø prioriterer vi højt. Vi kortlægger løbende det psykiske arbejdsmiljø afdeling for afdeling i forbindelse med vores arbejdspladsvurdering (APV). Her undersøger vi, om der er arbejdsbetinget sygefravær, og er det tilfældet, udarbejder vi en klar handleplan, så vi kan reducere sygefraværet og øge trivslen blandt vores medarbejdere.

Vi har fokus på stress, og udvalgte medarbejdere er uddannet stress-spottere, så vi kan sætte ind i tide. Målet er at undgå sygemeldinger på grund af dårligt arbejdsmiljø.

Verdo arbejdsmiljø

Klimakantine

Vi tænker også grønt og bæredygtigt, når det kommer til vores kantine. I 2019 var 42 % af maden økologisk, og 54 % af råvarerne var danske. Kødproduktion belaster miljøet, og derfor har vi fokus på vores samlede kødandel, som i 2019 var 9 %. Det er et fald på 4 %. Vi nåede dermed vores mål for året om at komme ned på et kødforbrug på under 10 %.


Arbejdstilladelse

Når du færdes på vores lokationer, er der en række sikkerhedsregler, du skal være opmærksom på, så vi sammen skaber en sikker arbejdsplads.

Læs mere om sikkerhed og arbejdstilladelse