Verdo forbedrede trafiksikkerheden ved et kritisk kryds

Nyt lyskryds i Randers giver sikker og effektiv trafikafvikling 

Det trafikerede kryds Dronningborg Boulevard og Kirketerpsvej i hjertet af Randers havde en kedelig historik, når det kom til registrerede uheld. Derfor ønskede Randers Kommune at lave et regulært lyskryds med signalanlæg, der både skulle forbedre trafiksikkerheden for skolebørnene og for de mange trafikanter til og fra regionshospitalet.

Verdo vandt udbuddet og stod for hovedentreprisen, hvilket blandt andet omfattede levering, opstilling og installation af et fuldt færdigt og funktionsdygtigt signalanlæg.

Krydset stod færdig i 2022 og fik den ønskede effekt. Trafikken bliver i dag afviklet langt bedre. Især har den intelligente styring i signalanlægget gjort en mærkbar forskel, idet trafikken til og fra hospitalets p-hus og fra Østervangsskolen i dag glider langt bedre med mindre risici for kødannelse på begge veje.

”Verdo udfører i forvejen drift- og vedligehold for Randers Kommune, og vi er glade for, at vi med denne opgave kan styrke vores tilstedeværelse i lokalområdet og ikke mindst bidrage aktivt til løsningen af en trafikal udfordring i byen," siger trafikingeniør Malthe Birkemose Holm.

Fakta om Verdo's arbejde

Hovedentreprisen omfattede:
Levering, opstilling og installation af et fuldt færdigt og funktionsdygtigt signalanlæg inkl. signalmaster, signallanterner, øvrigt signalanlæg, alle nødvendige kabelforbindelser, brønde og installation samt afprøvning af styreapparater og radardetektor.
10 master, 21 lanterner og 8 radar

 

 

Verdo udfører i forvejen drift- og vedligehold for Randers Kommune, og vi er glade for, at vi med denne opgave kan styrke vores tilstedeværelse i lokalområdet og ikke mindst bidrage aktivt til løsningen af en trafikal udfordring i byen

Malthe Birkemose Holm, trafikingeniør ved Verdo

Vil du vide mere om gadebelysning?

Kontakt en af vores specialister

Thomas Thorby Bang

Salgsingeniør | Teknisk infrastruktur

Læs mere om Thomas