Ladeløsning - Blue Fox

Boligforening Lejerbo Randers administrerer cirka 960 boliger i Randers og omegn. I midten af 2022 fik de installeret ladestandere fra Verdo i en af deres afdelinger som et pilotprojekt.
Jørgen Lajer, Lokalinspektør hos Lejerbo Randers, fortæller om baggrunden for at vælge Verdo:
"Det vigtigste parameter for os, da vi kiggede efter ladestandere til boligforeningen, var at finde den mest fleksible løsning. Softwaren i Verdo’s løsning giver os fuld kontrol og er samtidig meget brugervenlig for beboerne og deres gæster, der bruger ladestanderne. Den sender eksempelvis en sms, når bilen er fuldt opladet.
Det var også rigtig, rigtig vigtigt for os, at vi ikke vil blande os i det administrative. Det styrer Verdo direkte med brugerne. Jeg må sige, at samarbejdet med Verdo omkring installationen af ladestanderne samt selve administrationen har kørt upåklageligt, og vi er snart klar med en udvidelse til flere af vores afdelinger.
Vi leder altid efter ’Bedst/Billigst’, og det fandt vi hos Verdo."
Af de tilbud vi indhentede, havde Verdo den bredeste palet i forhold til styring af systemet, og de kom med en god pris.
Ladestanderne, som Lejerbo har fået installeret, har integreret software, der betyder, at boligforeningen har mulighed for at sætte begrænsninger ind, eksempelvis regler for, hvor længe man må lade sin bil op, så man ikke lægger beslag på laderne længere end nødvendigt, dog med dispensation ved natladning.
Systemet sender også automatisk en sms til brugerne, når ladningen er afsluttet. Derudover har brugerne selv mulighed for at styre ladningen på deres egen telefon, hvilket giver den fleksibilitet og overblik, der er vigtig for Lejerbo at tilbyde lejerne og deres gæster.
Lejerbo har indtil videre installeret ladestandere i en enkelt af deres afdelinger, som et pilotprojekt, for at se, hvordan det gik. Det er gået så godt, at planen er at rulle det ud til flere afdelinger i boligforeningen inden for de næste par år.
Udover den service, det er for jeres medarbejdere og gæster at kunne oplade deres bil, vil det helt overordnet medvirke til at gøre det nemmere at køre elbil og dermed bidrage til at nedbringe CO2.
Det handler om: