Perfekt indregulering af halmkedel sikrer miljøgodkendelse

Hos Rønde Fjernvarme lavede Verdo indregulering af deres halmkedel, der betød, at anlægget gik glat igennem miljøinspektion.

”Vi havde Martin fra Verdo herude. Han er en superdygtig fyr, for det er ikke et simpelt job at indregulere sådan en kedel. Vi er rigtig godt tilfredse. Kedlen blev indreguleret, så den gik glat igennem, da den efterfølgende skulle miljøgodkendes,” siger Torben Chr. Olsen fra Rønde Fjernvarme.

Både måleudstyr og kompetencer

Verdo har lavet en tilstandsvurdering af anlægget, justeret og lavet indregulering. Det har betydet, at anlægget overholdt alle krav til miljøgodkendelsen, inden tredjeparten kom ud til inspektion. Kedlen i Rønde gik derfor også glat igennem, da anlægget efterfølgende blev gennemgået med henblik på at måle udledning af giftige stoffer.

”Verdo har som indsatsmål i år at optimere service på kedler, især biomassekedler. Vi har investeret i måleudstyr og har inden for det sidste år oprustet vores team og ansat dygtige specialister inden for biomasseservice, der har mange års erfaring med lige præcis denne type job. Vi løser mange typer af serviceopgaver for værkerne lige fra indregulering, forebyggende undersøgelser, P-eftersyn, reservedelsudskiftning til automation og styringsopgaver,” fortæller Max Pehrson Frederiksen, Servicechef hos Verdo.

Vil du også optimere dit anlægs performance?

Skal overholde miljøkrav fra myndighederne
For at leve op til myndighedernes krav om minimal udledning af giftige stoffer som CO, NOx og støv, skal alle kedler miljøgodkendes regelmæssigt, så man sikrer, at grænseværdierne overholdes.

Minimal miljøbelastning
Udfordringen med halmkedler er beskaffenheden af halmen, som kan være våd, tør eller måske endda rådden, så det udgør et uensartet produkt, der brænder forskelligt. Derfor skal kedlen optimeres, så den kan håndtere de forskellige tilstande, halmen er i. Derved brænder halmen korrekt, og man opnår højest brændværdi uden at belaste miljøet.

Alternativ biobrændsel i Rønde holder prisen nede

Et år med meget vådt vejr og skovbrande giver udfordringer, når den daglige drift og økonomien skal sikres. Rønde Fjernvarme har med succes suppleret de primære brændsler med solsikke- og sheapiller.

Læs mere her

Lad os starte dialogen

Max Pehrson Frederiksen

Afdelingschef

Seneste nyheder inden for
energianlæg og -teknologi