Verdo hjælper Din Forsyning med ny, miljøvenlig kedel i Esbjerg
En 50 MW gaskedel til Din Forsyning leveres af Verdo. Det er landets hidtil første og største af sin type og en mere miljøvenlig løsning end hidtil. Forsyningssikkerheden bliver styrket, når Verdo installerer en ny gaskedel i Esbjerg. Den nye gaskedel etableres som en del af reservelastcentralen, de
Pressemeddelelse, marts 2019
En 50 MW gaskedel til Din Forsyning leveres af Verdo. Det er landets hidtil første og største af sin type og en mere miljøvenlig løsning end hidtil.
Forsyningssikkerheden bliver styrket, når Verdo installerer en ny gaskedel i Esbjerg. Den nye gaskedel etableres som en del af reservelastcentralen, det vil sige som Din Forsynings backup for udfald på Esbjergværket.
Reservelastcentralen hos Din Forsyning har i dag to kedler, men i byggeriets design har man forberedt sig på at tilføje endnu en linje. Det er den mulighed, som nu bliver udnyttet med den nye gaskedel. Den nye tårnkedel hejses ned gennem et ovenlysvindue i bygningen og integreres helt i det eksisterende byggeri.
Ny og mere miljøvenlig løsning
Reservelastcentralens to eksisterende kedler kører begge på bioolie. Den nye kedel afbræn-der naturgas, og det gør den mere miljøvenlig end de to eksisterende biooliekedler, da for-brændingen af naturgassen er mere komplet end bioolie. Derudover vil den nye gaskedel med den nyeste teknik udlede endnu mindre NOX og CO2 end de gældende miljøkrav til store gaskedler.
Den 50 MW store gaskedel er konstrueret sådan, at der kun er monteret én gasbrænder, som er selve den enhed, der afbrænder naturgassen til energi. Det er første gang, at løsningen bliver anvendt på et 50 MW anlæg herhjemme.
”Teknologien er kendt, men hidtil ikke udført i denne størrelse. Derfor har vi lagt vægt på, hvordan vi kan skalere teknologien og dermed gøre anlægget så effektivt som muligt. Det giver både en økonomisk og miljømæssig gevinst,” siger Henrik Bøgh Nielsen, divisionsdi-rektør med ansvar for energianlæg i Verdo.
Endnu en stor ordre
Gaskedlen markerer endnu en stor ordre til Verdo, som fortsætter rejsen mod at blive blandt de førende på området for udvikling af energianlæg, siden energikoncernen gik ind på for-retningsområdet i 2016.
”Vi har sat os for at blive en førende aktør inden for energianlæg herhjemme. Derfor er vi glade for, at vi bliver valgt, når man skal udvikle nye løsninger til et anlæg af denne størrel-se,” siger Henrik Bøgh Nielsen.
Anlægsarbejdet begynder i begyndelsen af marts, og det forventes, at den nye kedel er klar til test i fjerde kvartal 2019.

Fakta
Verdo leverer gaskedel til Din Forsyning
Gaskedlen har én brænder med effekt på 50 MW samt en economiser på 7,3 MW
Totalvægt for anlægget inklusive fjernvarmevand er ca. 200 tons
Gaskedlen er tredje linje i reservelastcentralen i Esbjerg, hvor der i dag er to linjer med hver 50 MW indfyret effekt.