Ny salgsdirektør i Verdo Energy Systems A/S
Bo Johansen (49) er per 1. januar 2018 udnævnt til ny salgsdirektør for Verdo Energy Systems.
Bo Johansen begyndte d. 1. januar 2018 som salgsdirektør i Verdo Energy. Han har det primære ansvar for at styrke salg og etablere eksport af energianlæg som affaldsanlæg, forbrændingsanlæg, biomasseforbrændingsanlæg, solvarmeanlæg og industrielle varmepumper.
Han glæder han sig til at udvikle Verdo's eksportmarkeder, først i Skandinavien og Bulgarien, senere i resten af Centraleuropa. Samtidig med at bevare fuld fokus på at fastholde og udbygge hjemmemarkedet, specielt i forhold til 360 graders tilgangen til projekterne, hvor Verdo indgår i et bredere strategisk samarbejder med kunderne.
Det er spændende at være med helt fra starten, hvor kunden skal vælge vejen, de skal gå. Det, kunderne efterspørger, er ikke altid, det de har behov for. Så at hjælpe dem i processen fra rådgivning til færdigt anlæg, så vi finder den rigtige løsning for dem. Det er det, der driver det for mig.”
Oprindeligt er Bo uddannet maskinmester hos A.P. Møller og arbejdede i koncernen i 11 år, både som sejlende maskinmester og i den tekniske afdeling i København. Han kom til Verdo efter otte år hos energianlægsproducenten Weiss, hvor han var ansvarlig for eksportsalg. Derudover arbejdede han ni år med industriel automation til bil- og lufthavnsindustrien, først med produktudvikling og siden som kommerciel chef.