Kjellerup Fjernvarme
Innovativt fliskedelanlæg
Verdo vandt lige før jul udbuddet for det nye fliskedelanlæg til Kjellerup Fjernvarme og er startet året med projektering af det nye anlæg.
"Det var en vigtig ordre for os, for vi vil være førende inden for flisanlæg i denne størrelse. Derfor er vi glade for, at vi skal realisere anlægget, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Kjellerup Fjernvarme," siger Jørgen Holst, salgschef hos Verdo.
Det nye anlæg omfatter en fliskedel på 10 MW, et røgkondenseringsanlæg på 3 MW samt forberedelse til absorptionsvarmepumpe.

25 nye specialister sikrer fremsynethed og innovation
For at give Kjellerup Fjernvarme de bedste virkningsgrader inden for rammerne har Verdo anvendt både kendte og nye tankegange i projekteringen. I løbet af efteråret 2017 blev 25 specialister ansat inden for blandt andet biomasseanlæg, og blandingen af erfaring og nyt blod førte til, at Kjellerup Fjernvarme nu får et fremsynet og innovativt projekt.
Anlægget i Kjellerup er det bedste fra to verdener. Vi har brugt den eksisterende
teknologi og erfaring fra vores tidligere projekter, som vi har suppleret
med den viden, som vores nye specialister har tilført. Disse muligheder håber vi, at andre kunder kan få glæde af i fremtiden,”
Montage til sommer
Designet til de store komponenter er færdigt og bliver bestilt i løbet af februar måned. Verdo Energy Systems går i gang med at montere og installere anlægget til sommer.