Brug sommeren til service
Brug sommeren til service
Sommeren står for døren. Det er den tid på året, hvor det er oplagt at få lavet service på biomasseanlæg, da der er mulighed for at lukke ned for anlægget og lave en fuld servicegennemgang. Med en serviceaftale planlægger værket sammen med Verdo, hvad der skal repareres eller udskiftes hen over sommeren.
”Når vi har gjort kedlen ren, så kommer serviceteknikeren ud og kigger de vitale dele efter, så vi undgår irriterende driftstop. En fast serviceaftale sikrer også, at service kommer i kalenderen, så vi ikke glemmer at få det gjort,” siger Karsten R. Kristensen, Driftleder, Skovlund Varmeværk.
Vi vidste fra dag 1, at vi ville lave en fast serviceaftale med Verdo. For det første fordi de er inde i branchen og ved, hvad de skal kigge efter.
Erfaring kommer kunderne til gode
Verdo har mange års erfaring med service på biomasseanlæg og med serviceaftaler med over 50 kunder giver det os en meget bred erfaring, som kommer alle vores kunder til gode. Noget Skovlund Varmeværk også nyder godt af:
”Verdo's serviceteam er rigtig gode at sparre med og ved, om der er noget, jeg skal være bekymret for, eller om det hele bare kører, som det skal. Her tirsdag før påske gik kedlen i stykker, og der var de lynhurtige til at få to folk ud, så vi ikke skulle køre påsken igennem på gas,” fortæller Karsten R. Kristensen fra Skovlund Varmeværk.
Typisk får værkerne lavet service i oktober/november, inden fyringssæsonen sætter ind og igen om sommeren efter en lang periode med fuldlast på. En servicegennemgang vil ofte bestå af udskiftning eller reparation af sliddele som forbrændingsrist, askesystem og brændstofsystem. Efter sommeren laves så justering og indregulering.
