Mens sommeren bød på lave timepriser samt rekordlave negative priser helt ned til -3,27 kr./kWh, så har efteråret – blot 14 dage inde – kvitteret med det modsatte. Nemlig årets højeste pris mandag den 11. september på 3,90 kr./kWh. 

De store udsving i prisniveauet – både på uge- og dagsbasis – der dominerer markedssituationen, skyldes primært udbygningen af sol- og vindenergienergi, hvor dage og timer med meget sol eller vind giver lavere priser, mens det modsatte er tilfældet, når der hverken er sol eller vind. Vi har ganske enkelt ikke den baseload som tidligere, fordi vi ikke kan lagre strømmen.

Kigger vi på elprisen over et år i løbet af de seneste 20 år, så er forskellen i årsprisen 20-25 øre, hvor vi i dag ser en forskel i dagsprisen på 3-4 kroner. Årsagen hertil skal findes i, at vores energikilder er mere modtagelige for vind og vejr. Så der kommer til at gå en årrække, før vi igen ser et mere stabilt marked.

Det sætter også gang i spekulationer om, hvorvidt atomkraften er på vej tilbage i energiproduktionen for at skabe et mere stabilt marked. Særligt nu, hvor flere lande ønsker at frigøre sig fra russisk gas.

Vi er fortsat langt fra prisniveauet før energikrisen. Som allerede beskrevet er hele energisystemet ændret i takt med udbygningen af vedvarende energikilder. Hertil kommer, at energisystemet i Nordeuropa er tættere forbundet end tidligere. Det betyder blandt andet, at den billige strøm fra overproduktion i Norge nu ikke automatisk sendes ud i det danske elnet. Nu vil vi i mange tilfælde fungere som transitland, der sender strømmen videre til Holland, Tyskland og andre europæiske lande.