Danske Andelskassers Bank
LED-belysning forbedrer arbejdsmiljøet og giver besparelser på bundlinjen
Danske Andelskassers Bank kan i fremtiden både glæde sig over bedre belysning, glade medarbejdere og besparelser på bundlinjen. Efter et samarbejde med Verdo kan Andelskassen nemlig se frem til en årlig besparelse på 68% af el-forbruget og en tilbagebetalingstid på 4,5 år for investeringen af den nye LED-belysning.
Bedre arbejdsmiljø og god kundeservice
Danske Andelskassers Bank havde et ønske om at få bedre lys på kontorerne. En arbejdspladsvurdering viste, at den gamle belysning krævede store udskiftninger. De besluttede derfor at udskifte hele belysningen til en ny og mere energivenlig LED-belysning. Efter etableringen var det tydeligt, at arbejdsmiljøet var blevet væsentligt forbedret.
Løsningen i banken er tilpasset den optimale belysning i et kontormiljø. Det er gjort ud fra nøje lysberegninger, så lyset er så tæt på naturligt lys som muligt. Et naturligt lys har nemlig stor effekt på vores trivsel og effektivitet.
Medarbejderne er glade og positive over den nye belysning, den giver os god energi.
Besparelser med LED
Danske Andelskassers Bank havde også et ønske om at opnå større besparelser på el-regningen, og kan nu se frem til en årlig besparelse på 115.159 kWh, hvilket svarer til 196.773 kr. eller ca. 68 procent af el-forbruget. Hertil kommer der et energitilskud fra Verdo på 48.367 kr.
Fleksibilitet fra teknikerne
Hele forløbet blev planlagt i tæt dialog mellem Danske Andelskassers Bank og Verdo. Der blev blandt andet set på skemaer og arbejdsplaner for at finde ud af, hvornår der var ledige mødelokaler og mindst pres på kontorerne, så teknikerne var mindst muligt til gene.
”Verdo har klaret udskiftningen rigtig fint - nemlig ved at komme tidligere (06.00) eller blive senere (19.00) nogle dage, og derved udført en del af arbejdet uden for vores normale arbejdstid. Samtidig har Verdo også opfyldt ønsker om specielle tilpasninger fra den enkelte medarbejder”, fortæller Bjarne Nielsen og fortsætter:
"Forløbet med Verdo som samarbejdspartner har kørt lige efter bogen. De har tilpasset sig vores virksomhed og de funktioner, vi har her i banken. Verdo har vist stor fleksibilitet og god service, og nu har vi udsigt til et bedre arbejdsmiljø, kvalitetsprodukter og en markant årlig besparelse på elregningen”, fortæller Bjarne Nielsen.
Lad os starte dialogen
Kontakt en af vores specialister for en uforpligtende snak