FSC® - giver skoven plads til at vokse

Respekt for flora og fauna 

Med FSC passer vi på både land og folk

I takt med det globale pres på at reducere brugen af fossile brændsler har mange energiproducenter og industrivirksomheder omlagt deres energiproduktion til biomasse. 

Hos Verdo lever vi 100 % op til en række certificeringer. Med det dokumenterer vi, at vi handler med bæredygtige brændsler. Derfor er vi garant for, at det er bæredygtig certificeret biomasse, vi bruger på vores kraftvarmeværk og sælger til andre energiproducenter, forhandlere og private forbrugere.

I samarbejde med Forest Stewardship Council® (FSC) er vi med til at beskytte verdens skovarealer. I FSC-skove fældes der ikke mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Træerne fældes skånsomt med respekt for det enkelte område og det tilhørende skovdække. Sjældne planter, kilder og vandløb beskyttes og dyreliv sikres.

Samarbejdet med FSC betyder også, at biomasse fremstilles under socialt ansvarlige forhold. Lokale skovarbejdere er sikret ordentlige arbejdsforhold og modtager en fair løn. Dertil allokeres en procentdel af den samlede indtægt fra skovene til at støtte udviklingsinitiativer i lokalsamfundet.

Som det første danske energiselskab blev Verdo FSC-certificeret i 2015. 

Se Verdo's FSC-certifikat

Fakta om FSC®

  • Stiller krav til både miljø, mennesker og økonomiske forhold i de lande, hvor træet bliver produceret
  • Sikrer blandt andet, at truede arter og udsatte områder beskyttes mod fældning
  • Mere end 200 millioner hektar skov på verdensplan er FSC-certificeret. I Danmark er det ca. 126.000 hektar.
  • Et uvildigt certificeringsfirma kontrollerer minimum én gang om året de virksomheder, som har en FSC-certificering

    Læs mere om FSC her

Biomasse_Verdo_certificeret

Rejsen mod en grøn energiproduktion

Vores rejse mod en bæredygtig energiproduktion blev for alvor skudt i gang i 2009, da vi, som et af de første energiselskaber i Danmark, ombyggede vores kraftvarmeværk fra at fyre med kul til at fyre med biomasse. En konvertering, der har reduceret vores CO2-udledning med 78 %. Med ca. 39.000 varmekunder og et årligt forbrug af biomasse på over 200.000 tons blev det afgørende for os at have indgående kendskab til markedssituationen inden for biobrændsel. Kvalitet, mængde og sikkerhed for levering blev væsentlige parametre. Ved at sikre bæredygtige produkter gennem et stærkt sourcingnetværk med certificerede og fremsynede leverandører i geografier med forskellige produktionsvilkår, fandt vi løsningen. I dag sourcer vi ikke blot bæredygtig biobrændsel til egen produktion, men også til vores kunder.

Vil du vide mere om certificerede brændsler?

Line Risgaard Mortensen

Bæredygtighedschef

Læs mere om Line

License Code: FSC® C125676