Bæredygtighed
Fra biomasse til bæredygtig energi
Biomasse gør en verden til forskel
Det globale samfunds behov for energi er stigende. FN har opsat en række verdensmål for bæredygtig udvikling, der blandt andet har fokus på energi, og som skal indfries inden 2030. Det kræver, at vi som samfund strammer os an. Vi skal reducere CO2-udledningen, og en betydelig større del af energien skal være bæredygtig og til overkommelige priser. For at understøtte FN’s mål for bæredygtig energi skal vi tænke i vedvarende energikilder som sol, vand og vind. Men det gør det ikke alene. Biobrændsler som træflis, træpiller samt alternative biobrændsler som shea, lignin, solsikke og oliven er også fordelagtige energikilder. De kan nemlig opretholde en bæredygtig energiproduktion – på alle tider af døgnet. Året rundt.
Vi omsætter verdensmål til Verdo-mål
FN’s verdensmål stiller store krav til, hvordan vi som energikoncern tænker, producerer og anskaffer vores energi. Vi er meget bevidste om vores ansvar, og derfor tænker vi naturligt bæredygtighed ind i vores aktiviteter. I dit samarbejde med Verdo bidrager du derfor også til at indfri verdensmålene.
Vores overordnede mål er at reducere CO2-udledningen gennem bæredygtige og certificerede produkter. Vi ønsker at skabe grøn energi, der gør en verden til forskel.
-
Certificeringer – et grønt stempel
Fremstillingen af biobrændsler skal være bæredygtig, og det skal kunne dokumenteres. Kun på den måde kan vi få klimapåvirkningen til at balancere med klimagevinsten. Vi støtter op om de uvildige certificeringsordninger, der sikrer bæredygtig håndtering og forhold omkring træbaserede brændsler. Hos Verdo er vi FSC®-, SBP-, PEFC Chain of Custody- og NEPCon-certificerede.
-
Innovation – nøglen til fremtiden
I Verdo gennemsøger vi hele tiden markedet for nye alternative brændsler og tilpasser vores produktsortiment i takt med udviklingen. Vi importerer alternative brændsler fra certificerede leverandører i forskellige geografier for at sikre volumen, hvor pris og kvalitet matcher. Vi vil udnytte så stor en del af bi- og restprodukter som muligt. Samtidig stiller vi krav om, at produktionen skal drives ansvarligt og under ordentlige arbejdsvilkår.
-
En palle Heatlets-træpiller = et træ i en Folkeskov
I Verdo ser vi en positiv forpligtelse i at bidrage for at bevare, og i dén kalkule giver et nyplantet træ rigtig god mening. For hver palle Heatlets PremiumPlus træpiller vi producerer, planter vi et træ en Folkeskov. Heatlets PremiumPlus er CO2-neutrale træpiller fra skov til kunde.
-
Grøn omstilling begynder med os selv
I 2009 konverterede vi produktionen på vores eget kraftvarmeværk i Randers. Vi skiftede kul ud med biomasse og supplerede desuden med flere energieffektive tiltag. I løbet af de sidste syv år har vi reduceret CO2-udledningen på værket med hele 78 %. Dermed bliver godt og vel 35.000 randrusianske hjem varmet op med bæredygtige biobrændsler.
-
Brancheaftale for bæredygtig biomasse
I samarbejde med blandt andre Dansk Energi og Dansk Fjernvarme har vi, qua vores store engagement inden for bæredygtig biomasse, deltaget i udformningen af Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse. Aftalen skal sikre ensartede forhold for bæredygtig biomasse, arbejdsmiljø og klima for energiselskaber, leverandører og producenter i Danmark. Læs brancheaftalen her.
Bæredygtige produkter
Et samarbejde med Verdo er din garanti for bæredygtige produkter i høj kvalitet.
Fra resttræ til grøn energi
Store mængder overskudstræ fra certificerede afrikanske plantager bliver hvert år brændt af som affald. Det er guld værd i den grønne energiproduktion, da affaldet har en høj og ensartet kvalitet. Verdo anvender resttræet i egen energiproduktion i Danmark og leverer også afrikansk træflis til andre energiselskaber. Et eksempel er levering til det irske energiselskab Bord na Móna.
Se mere i videoen
Vil du vide mere om Verdo og bæredygtighed?
Du vil måske også interessere dig for...
License Code: FSC® C125676