Varmepumper
– en god forretning

Varmepumper – en god forretning

Varmepumper er en god forretning, både for varmeværker, der producerer varme med gas og værker, der fyrer med biomasse. Med regeringens udspil til en ny energiaftale, der skal dække 2020 – 2030, kan varmepumper blive en endnu større økonomisk fordel end hidtil.

07-05-2018

Flere varmeværker får øjnene op for fordelene ved at installere en varmepumpe som supplement til deres eksisterende produktionsenheder – og med god grund.
I regeringens udspil til det nye energiforlig, der skal dække 2020-2030, er der et oplæg til yderligere afgiftsreduktioner på el til varmepumper fra ca. 40 øre/kWh i dag til 15øre/kWh i 2020. Det vil gøre varmepumper mere attraktive, end de allerede er.

En varmepumpe er allerede interessant som alternativ til de varmeværker, der producerer varme med gas. En afgiftslempelse vil også betyde, at varmepumper vil blive interessante for værker, der fyrer med biomasse. Mark Lange, Salgschef hos Verdo.

Økonomisk attraktiv varmeproduktion

Om det kan svare sig for det enkelte varmeværk at installere en varmepumpe, afhænger primært af den varmekilde, den får sin lavtemperaturvarme fra. Er varmekilden af ’høj’ temperatur, dvs. overskudsvarme eller spildvarme ved 15-35 grader, kan der opnås en attraktiv COP-værdi og dermed en god forudsætning for en overskuelig tilbagebetalingstid.

Er der ikke en varmekilde til rådighed, kan et godt alternativ være at trække energi ud af udeluften ved hjælp af såkaldte energioptagere, der principielt fungerer som tørkølere der optager varme i stedet for at bortkøle varme.

Varmepumpe

Forbedring af virkningsgrad på eksisterende anlæg

Ved at installere en varmepumpe som supplement til deres varmeproduktionsanlæg får værket også en konkurrencedygtig grundlastenhed, som kan forbedre virkningsgraden på eksisterende solvarmeanlæg, gasmotor eller kedelanlæg

Ved samdrift med disse anlæg kan varmepumpen få sin lavtemperaturenergi, hvor den termisk er højest, og de eksisterende produktionsanlæg kan benyttes i de situationer, hvor de kan give den laveste varmepris.

Forbedring af virkningsgrad på anlæg

Gennemregning af flowbalancer sikrer den bedste løsning

De mulige løsninger for varmepumper i samdrift med eksisterende anlæg varierer fra anlæg til anlæg. For at finde den bedste løsning er der behov for at gennemregne flowbalancer for systemet, så alle driftssituationer hen over året tilgodeses.
Herefter kan økonomien belyses i en Energy pro-beregning. Med dette værktøj kan værket få en god mavefornemmelse for, hvordan varmepumpen drives, og hvordan driften påvirkes af varierende faktorer såsom elpriser, afgifter og brændselspriser, samt hvilken gevinst der er at hente ved, at der optimeres på de øvrige enheder.

Læs om FAT-test af varmepumpe til Jægerspris i Kina

Reduktion i varmeproduktionsprisen ved nyt energiforlig

I nedenstående tabeller ses en beregning af varmeproduktionsprisen i kr/MWh på en elvarmepumpe, der får sin energi fra udeluften, med de tariffer og afgifter regeringen blev enige om pr. 1.februar 2018 sammenholdt med fordelene ved en yderligere afgiftsnedsættelse på el til varmepumper i energiforliget, der løber fra 2020-2030.

Eksemplet i tabel 1 er beregnet ud fra en varmepumpe, der leverer varme med en fremløbstemperatur på 60°C og en retur på 40°C.

    Aftale indgået
1. februar 2018
Oplæg ny energiaftale
2020-2030
Udetemperatur   5°C 5°C
Produktionspris 2018 kr/MWh 265 263
Produktionspris 2019 kr/MWh 240 240
Produktionspris 2020 kr/MWh 212 195
Produktionspris 2021 kr/MWh 230 183
Produktionspris 2022 kr/MWh 227 180

Indregnet: Elhandelspris 235kr/MWh; gennemsnitlig tarifbelastning, nedtrapning af PSO og vedligehold.

 

Eksemplet i tabel 2 er beregnet ud fra en varmepumpe, der leverer varme med en fremløbstemperatur på 75°C, og en retur på 40°C.

    Aftale indgået
1. februar 2018
Oplæg ny energiaftale
2020-2030
Udetemperatur   5°C 5°C
Produktionspris 2018 kr/MWh 297 297
Produktionspris 2019 kr/MWh 272 272
Produktionspris 2020 kr/MWh 240 221
Produktionspris 2021 kr/MWh 261 207
Produktionspris 2022 kr/MWh 257 204

Indregnet: Elhandelspris 235kr/MWh; gennemsnitlig tarifbelastning, nedtrapning af PSO og vedligehold.

Som det fremgår af tabellerne, er varmepumper allerede i 2018 en attraktiv investering i forhold til drift på gas og skal overvejes i forhold til investering i biomasse. En yderligere afgiftsnedsættelse gør varmepumper meget attraktive som alternativ til biomasse.

Læs om FAT-test af varmepumpe til Jægerspris i Kina

For mere information kontakt

Mark Lange

Salgschef | Energianlæg: varmepumper

Seneste nyheder inden for
energianlæg og -teknologi