Maribo Varmeværk

First fire i Maribo

26-02-2018

Maribo Varmeværk har udskiftet sin træpillekedel fra 1984 med et nyt 8 MW flisanlæg med røggaskondensering. Beregninger viste, at det bedre kunne betale sig at bygge et nyt anlæg frem for at indsætte en ny kedel i den bestående bygning.
Verdo er leverandør af det nye anlæg, som havde første optænding ’first fire’ d. 7. februar.

Maribo

Godt samarbejde

”Vi er rigtig glade for samarbejdet med Verdo. Der er en god dialog og et godt samarbejde med folkene. De er dygtige og kompetente. Processen blev noget forsinket, da byggeriet af selve bygningen ikke blev færdigt til tiden, hvilket ikke var Verdo’s skyld. Verdo var meget tålmodige i den proces og i forhold til samarbejdet med håndværkerne og entreprenørerne,” siger driftsleder Jens Nielsen fra Maribo Varmeværk og fortæller, at Verdo hjalp med at fremskaffe biobrændsel, så Maribo Varmeværk fik ekstra forsyning af brændsel i de 7-8 uger, projektet blev forsinket.

Det er en stor dag for os, at der nu er first fire. Det bliver godt at se røg komme op af skorstenen.

Jens Nielsen, driftsleder Maribo Varmeværk

Projektleder Ole Andersen fra Verdo supplerer: ”Det er vigtigt for os, at vi når hele vejen rundt om projektet, 360 grader. Vi går ikke kun ind og koncentrerer os helt afgrænset om det, der står i kontrakten. Der er mange ender, der skal nå sammen i en projektleverance som denne, og derfor er det vigtigt, at man tager ansvar for hele processen.”

Besparelser der kan mærkes på bundlinjen?

Fakta om det nye anlæg

Fugtig skovflis afbrændt i det rette anlæg giver en attraktiv kombination af driftssikkerhed og god driftsøkonomi. Ud over returvandskølet røggaskondensering er anlægget udstyret med en absorptionskølemaskine, der bidrager yderligere til at optimere virkingsgraden.
Med en røggastemperatur på 24 grader opnår anlægget en virkningsgrad over 122%, hvor den gamle kedel nåede 85%. Besparelsen i brændselsudgiften har betalt for installeringen af det nye anlæg. Varmeprisen i Maribo stiger således ikke trods den nye investering.

Nøgletal

  • 122,4% i virkningsgrad ved 55% fugtigt skovflis
  • Samlet anlægsydelse på 8.509 KW
  • Røggas på 24 grader

Maribo

Et nyt fliskedelanlæg fremtidssikrer Maribo Varmeværk og giver en virkningsgrad på 123% og en besparelse i brændstof på mere end 1 mio. DKK om året.

Seneste nyheder inden for
energianlæg og -teknologi