Få fjernvarme i Herning og omegn
Vi er klar med fjernvarme til dig
Bor du i Herning og omegn, er der stor sandsynlighed for, at du allerede nu kan tilsluttes fjernvarme. Det betyder, at du kan sige farvel til din nuværende varmekilde og få en nem og billig opvarmning i stedet.
Vi sørger allerede for, at over 35.000 adresser får grøn fjernvarme, hvor over 90 % produceres fra bæredygtige energikilder.
Kontakt os allerede i dag. Vi sidder klar til at hjælpe dig trygt igennem
hele processen.
Ring og hør om dine muligheder på 7010 0230 eller skriv til varmeherning@verdo.com
På vores interaktive kort kan du se, om du kan få fjernvarme.
Læs vores brochure om fjernvarme til Herning

Hvad koster det at få fjernvarme i Herning?
Fjernvarme giver dig en god varmeøkonomi, både når du sammenligner
med gas og varmepumper. Men prisen på fjernvarme afhænger af flere faktorer – både hvor i vores forsyningsområde, du bor, og hvor stor en bolig, der er koblet på fjernvarmenettet.
Når du skal kobles på fjernvarmenettet, afhænger din pris også af, hvor langt fra hovedledningen i vejen, du bor, da det bestemmer længden på den stikledning, der skal gå fra vejen og ind til bolig.
Du kan få oplyst de specifikke priser i vores takstblad.
Gå til takstbladSe, hvor meget du kan spare
- Tjek din besparelse, når du skifter fra olie eller gas til fjernvarme
Fjernvarmens fordele

Fjernvarmen er der altid. Du får fjernvarmen leveret lige til døren. Fjernvarmen er nem, støjfri og fylder ikke ret meget. Når du har fjernvarme, er det os der har ansvaret for, at der kommer varme helt frem til din bolig.

Fjernvarmen er god, tryg økonomi Når fjernvarmen er installeret, skal du kun betale for den varme, du aftager. Anlægget har typisk en længere levetid end både gasfyr og varmepumper og kræver ikke noget årligt eftersyn.

Fjernvarmen er grøn I Herning er over 90 % af fjernvarmens energikilder CO2-neutrale. Miljøet og den grønne omstilling er vigtigt for Verdo. Skifter du fx fra naturgas til fjernvarme, sparer du klimaet for 3,3 tons CO2 om året.
Spørgsmål og svar
Tilslutning til fjernvarme
-
Fra bestilling til levering, hvor lang tid kan der så gå?
Der vil typisk gå 3 til 4 uger fra din tilmelding til, at vi kan gå i gang med tilslutningen af fjernvarme.
-
Kan man få stikledninger ind i sin kælder?
Ja, det kan man godt. Der aftales en løsning i fællesskab med projektlederen for dit område.
-
Kan man få indflydelse på, hvor stikledningen føres på ens grund?
Ja, vi aftaler den bedste placering i fællesskab med boligejeren.
-
Hvordan afslutter I indkørsler, som I har gravet igennem?
Vi fylder renden op igen med sand/jord. Men vi afslutter ikke belægninger/sten/fliser/perlegrus. Det skal du selv reetablere.
-
Kan stikledningen skydes ind i huset, så indkørslen ikke skal graves op?
Nej, risikoen for at ramme andre ledninger er for stor.
-
Hvornår kan man opsige sin gasaftale?
Vi anbefaler ikke, at man aftaler afkobling, før man har en endelig dato på, hvornår fjernvarmen er tilsluttet og kører. Læs mere om afkobling på gasselskabet hjemmeside.
-
Hvordan skal man få afkoblet gas og pillet fyret ned, hvis den nye unit skal hænge samme sted?
Hvis der er mulighed for at etablere stikledning inden fjernelse af gasinstallationen, bør det ikke være et problem. Gas-tilslutningen kan fjernes efterfølgende.
-
Op- og nedtagning af gammel og ny installation, hvor lang tid tager det?
Vores estimat er, at det kan klares på én dag og maks to dage.
-
Kan fjernvarmeunit tåle at stå i garage?
Ja, det kan godt lade sig gøre at føre stikledninger ind til frostfri garage. Vær dog opmærksom på øget varmetab.
Ring 7010 0230
Åbningstider
Mandag - torsdag 8:00 - 16:00
Fredag 8:00 - 15:30
Du kan også skrive til os på kunde@verdo.com
eller via Facebook messenger.
- Find os på sociale medier: